Globetrotteren, der fortæller om Italien

Luca Vullo – Dokumentarist, filmmager, instruktør – sådan holder han af at definere sig. Han, som aldrig rigtig har forladt “Il Bel Paese”, fordi det altid er inde i ham og fordi han fortæller om det rundt om i verden gennem sit kropssprog. Vi har mødt ham og vil fortælle Jer om ham – med hans eget “sprog”.

Verdens ældste sprog Den 38-årige Luca – oprindeligt fra Sicilien – har gjort den italienske gestikulation til sin egen profession. Som sagkyndig indenfor nonverbal kommunikation fik han i 2011 international anerkendelse takket være hans 2. dokumentar “Kroppens stemme”, som på en komisk og ironisk måde fortæller om dette nonverbale sprog og udlægger en teori om kropsprogets grammatik. Fra da af har Luca promoveret den italienske gestikulation på universiteter og på de italienske kulturinstitutioner rundt om i verden. “ Jeg havde længe følt et behov for at give resten af verden et positivt og brugbart syn på vores land – især Sicilien – for at give bedre forståelse af det”, erkender han. Således blev ideen til dokumentaren født i 2010. En ide, som snart førte ham udover Siciliens grænser, fordi Luca følte et stærkt behov for at meddele verden, at det sicilianske kropssprog først – og tidligere end det italienske – blev et ægte, rigt og kodificeret sprog: “Kropsproget er jordens ældste sprog, og i den italienske kultur findes alle redskaberne til at kunne kommunikere uden at åbne munden”.
Kroppen lyver ikke Luca gør os opmærksom på, at kroppens sprog er spontant, ærligt og direkte: “ Man kan ikke lyve med kroppen” bemærker Luca, “hvis man lyver, gør man det med ord”. Men den spontane og ærlige italienske gestikulation betaler til tider en høj pris. På den ene side vækker den interesse og nysgerrighed i udlandet, på den anden side bliver den ikke altid forstået og værdsat. Til tider bliver den latterliggjort og af og til opfattet som fornærmende og påtrængende. Vi har spurgt Luca om hvordan man undgår dette. Nøglen ligger i at respektere andres kulturelle koder og kontekster :” Vi bør altid huske hvilken kulturel sammenhæng vi befinder os i, når vi gestikulerer. Respekten for andres koder er fundamental for at undgå fornærmelsen og latterliggørelsen”.
En rejse med propaganda for kropsproget Det er præcist sådan Luca definerer det: en mission for at fremme den sande sociale kommunikation, som er lig med kontakt mellem mennesker. I dag er vi stadig mere og mere fordybet og forankret i teknologien, som forenkler vores hverdag, men samtidig gør os mere og mere individualistiske. Modsat skaber kropsprog kontakt. En kontakt som Luca fortsat fastholder til det italienske folk og til landet: “Livet som globetrotter, der fortæller om italienerne og Italien, og møderne med italienske samfund i udlandet, kultur-institutioner, foreninger og venner spredt ud over verden, får mig til at føle mig hjemme”.

“En familievirksomhed” med uudtømmelig energi Luca betror os, at han har en ubrydelig forbindelse til Italien: det er en bro, der forbinder ham dybt med Italien, og med hans søster Liana, som fra Sicilien støtter ham i egenskab af personlig tour manager. “Dette er – og vil altid være – mit livs mest fantastiske og smukke oplevelse! Jeg opdager verden, mens jeg udforsker hvem jeg er og får dybere forståelse for mine rødder”. Det er en introvert rejse og en stadig søgen som Luca er ude på; næret af hans publikums vitale energi: “ Tro mig – det er kæmpestort at dele knus og italiensk fysik med tyskere, amerikanere og kinesere.!” Luca er i konstant bevægelse og udvikling. Han vokser igennem sit publikums entusiasme og de knus han får. Hans internationale tour med “Kroppens Stemme” stopper ikke og samtidig er der flere projekter, der “koger i gryden”. Han afslører, at der er en ny dokumentar på trapperne. Og ikke kun det: Luca er pt. I gang med en kortfilm, med sin første rigtige film og med et teaterstykke, hvori han selv er hovedperson. Takket være hans talrige projekter, vil den italienske kultur fortsætte med at blive spredt i Europa og udenfor. En kultur, som Luca definerer lige så rig og enestående, som det kropssprog han dedikeret studerer. En indlevende fortolker og utrættelig forkynder.

Leave A Comment