“Et paradis beboet af djævle “ – sådan bliver Napoli defineret – en traditionsrig by, der er kendt for sine mange kontraster. Historie og folkeskik er sammenflettede i et urbansk og arkitektonisk net, hvor ekkoet af, hvad der engang var en stor europæisk hovedstad, stadig er synlig
Et museum med højt til loftet
En tur i Napoli er en fordybelse over forskellige århundreder, hvis historie begynder med tre legender, der er knyttet til havfruen Partenope. Den bedst kendte af disse falder sammen med myten om de tre havfruer, der vælger at dø, fordi de ikke var i stand til at forhekse Ulysses, der dog blev tryllebundet af deres sang. Fra havet skylles en livløs krop på den lille ø Megaride, hvor Castel dell’Ovo ligger i dag, det er liget af havfruen Partenope, som byen, der senere rejser sig, bliver opkaldt efter.
Ifølge historiebøgerne bliver den første napolitanske by – kaldet Partenope – grundlagt af grækerne i det ottende århundrede f.Kr., netop ved Castel dell’Ovo. Neapolis – Napoli som vi kender den i dag – er den “nye by”, byen som folket i Partenope ønsker at bygge, og som bliver grundlagt i slutningen af det sjette århundrede f.Kr. i det område, der nu præcist defineres som “den gamle by”.
I hjertet af den gamle by kan vi via decumani nå de græsk- romerske veje fra den antikke Neapolis, som stadig danner vejnettet i byen. Ved den største decumano , langs Via dei Tribunali, ligger den monumentale kompleks af San Lorenzo Maggiore, der er et godt eksempel på de mange forskellige arkitektoniske layout, byen har tilegnet sig i løbet af de sidste 2000 år. Vi er i den ældste del af den gamle by, i det der først blev kaldt Agora og derefter Forum Romanum (Piazza San Gaetano) .
Neapolis 10 meter under jorden
Går man 10 meter under jorden kan man gå på de samme gader, som befolkningen i Neapolis færdedes på. Her findes de mange butikker fra Macellum stadig, f.eks. det gamle vaskeri, kæmnerkontoret, hvor en tjenestemand bestyrede byens kasse og regnskab, samt et bageri, der har dannet ramme om mange flygtige måltider. I bageriet kan man beundre et unikt eksempel på en romersk ovn, der er forblevet intakt og velbevaret, og ved det syn, er det ikke svært at forstå, at street food altid har eksisteret i Napoli og stadig er så populært. Ikke mindst i kraft af det, der er symbolet for byen – pizzaen.
Ikke langt fra disse udgravninger, under Vico Maiorani, ligger Vicus Pistorius i Pistasi distriktet, hvor korn blev til mel. I dette område har bagere og pizzabagere holdt til siden oldtiden og bidraget med god smag til de pizzaer, man kan spise i de mange pizzeriaer, der stadig findes i det historiske centrum.
Lige i nærheden af Piazza San Gaetano, ligger pizzeriaet “Le Sorelle Bandiera”, i et lyst og velplejet rum, med jern og keramik stole, hvor man kan beundre den permanente udstilling af hyrder fra det attende århundrede, som er placeret i særlige kister. I denne restaurant er pizzaerne lavet på dej, der er gæret i tuf-huler (en stenart) i det nærliggende “Napoli Sotterranea”, en anden hot spot i Napoli, som dækker et stykke af den underjordiske by med sine utallige tanke og tunneler.
Capparellis konditorkunst
Også på Via Tribunali, kan man besøge et “værksted” af lækkerier hos konditoriet Capparelli, der er en sand tempel indenfor konditor kunsten. Her skal man smage deres specialiteter: sfogliatelle frolle og ricce, babà classico eller med fyld og pastiere napoletane bagt efter den bedste napolitanske tradition.
En kort gåtur fra byens gamle hjerte ligger et meget charmerende område, der engang lå uden for byens mure. Fra den gamle Porta San Gennaro starter en vej formet som et Y, der løber igennem Vergini-Sanità kvarteret. I La valle dei Vergini, der er gentagne gange blevet dækket af oversvømmelser, gemmer sig den bemærkelsesværdige Fontanelle kirkegård, der indeholder de første katakomber i den kristne tid samt et stort stenbrud fra slutningen af 1600 tallet.
Et kæmpe helligt område der, takket være arkæologer og forskere, bringer store fund frem i lyset, såsom græsk-romerske aristokratiske grave, og enorme gruber og tanke gravet på napolitansk gul tuf, i flere meters dybde. Il Borgo dei Vergini har gennem århundreder været rummet af bygninger, kirker og klostre, der stadig er synlige gennem den tætte urbanisering fra de sidste tre århundreder. Talrige gamle bygninger er værd at bemærke, herunder den pragtfulde palads kaldet “Dello Spagnolo”, hvor man kan beundre den berømte trappe formet som høgvinger, der tilskrives arkitekten Ferdinando Sanfelice.
Napoli har været under græsk og romersk herredømme og var på et tidspunkt en uafhængig hertugdømme. Fra det trettende århundrede og circa 600 år frem var byen hovedstad i Kongeriget Napoli med angevinerne, aragoneser
ne og spanierne, og siden hovedstad i de to Sicilies rige under Borbone di Spagna. Da Napoli blev tilknyttet kongeriget Italien blev byen ramt af en betydelig nedgang.
Napoli er en af de byer fra den antikke verden, der er fortsat med at leve og være vidne til den forløbne tid. Som besøgende bliver man revet med af byen med dens mange gader, der hurtigt kan transportere en mellem tidsaldre. Byens undergrund rummer en parallel by, der er uden fortilfælde iblandt andre antikke byer. Blandt steder i undergrunden, der er et besøg værd, finder man Galleria Borbonica, hvor man kan sejle på tømmerflåde under Piazza del Plebiscito, i fyldte vandtanke i næsten fyrre meters dybde. I 1995 blev Napoli en del af World Heritage List efter indstilling fra UNESCO.
