Dario Fos 100års fejring – også i Danmark
Af Bent Holm
I år – år 2026 – fejres i Italien 100året for teatermanden, Nobelprismodtageren Dario Fos fødsel. Det sker med udstillinger, opførelser af hans stykker, konferencer og tv-visninger af hans forestillinger. Centralt for 100års fejringerne står Fondazione Fo-Rame, som lancerer det hele under titlen ”Hundrede begivenheder i hundrede lande”. Danmark er – naturligvis, fristes man til at sige – et af de hundrede lande. Men Danmark er samtidig et land, som indtager lidt af en særstatus i fortællingen om Fos teater i international sammenhæng. Det er der flere grunde til.
Fo særlige tilknytning til Danmark handlede ikke mindst om hans relation til verdensteatret Odin Teatret i Holstebro.
I 1968 havde Odin Teatret inviteret Dario Fos og Franca Rames skuespillertrup til Danmark. La Compagnia Fo-Rame opførte dels i Holstebro, dels på Det Kgl. Teaters nye scene den storpolitiske cirkus-satire Smid damen ud. Det var deres første store udlandsturné og et festfyrværkeri af surreel farce-fantasi midt i den lidt grå danske andedam. Det gav genlyd.
Den 7. maj 1968, aftenen før forestillingen på Det kgl. Teater, fandt der imidlertid en mindst lige så skelsættende begivenhed sted på Hofteatret – den historiske scene i Christiansborgs ridebane fra 1700tallet, der siden 1922 har fungeret som teatermuseum. Uanset at museet i 1968 faktisk stadig var lukket for sceniske aktiviteter, viste Fo nemlig på Hofteatret i regi af Det italienske Kulturinstitut Fo en række middelalderlige gøglermonologer for et indbudt publikum. Salen var fyldt med tidens fremmeste teaterprofiler – instruktøren Sam Besekow, nationalscenens unge balletmester Flemming Flindt, skuespilleren Ove Sprogøe og mange flere – og derudover unge studerende fra de kunstneriske og teaterhistoriske uddannelser. Hvad ingen kunne vide, var, at de den aften oplevede en forpremiere på Fos hovedværk Mistero Buffo – en satirisk bredside mod overgreb og undertrykkelse fortalt i bramfri, folkelig fortolkning af de bibelske beretninger – halvandet år før forestillingen fik sin ‘rigtige’ urpremiere i Italien.
Forestillingen Mistero Buffo blev et pejlemærke ikke bare i Fos karriere, men i hele det 20. århundredes teaterhistorie. Den skabte straks sensation, begejstring og furore i Fos hjemland. Den var medvirkende motivering for Fos opnåelse først af Sonningprisen i København i 1981 og sidenhen Nobelprisen i litteratur i 1997. Fo vedblev med at spille den helt frem til sin død som 90-årig i 2016. Men allerførste gang den blev vist for et publikum, var altså i København på Hofteatrets scene.
Dykker vi ned i anmeldelserne, er det tydeligt, at det har været en helt usædvanlig aften. Berlingske Tidende skriver begejstret om ”en enestående teaterhistorisk forelæsning, formet som en improviseret kæde af numre, udført på scenen i vort enestående Teatermuseum af den slanke, ungdommeligt spændstige Dario Fo i grå slacks og marineblå sweater, ustyrligt veloplagt – trods en stemme som en række travle dage har slidt på […] den fyldte sal jublede, da Dario Fo sluttede efter godt to timers belærende og åndfuldt fornøjeligt foredrag. Teaterhistorie og teaterkunst – farce for alvor. Det var en stor aften i det skønne rum med den herlige akustik.”
Politiken fremhæver, at Fo formåede ”med sin geniale mimiske og plastiske kunst at levendegøre nogle scener af skuespil fra Dantes århundrede. […] En gøgler, en blændende artist, en lysende begavelse er han – ligesom Molière var det. […] Man kunne tilbringe aften efter aften med at høre ham forelæse over teater og se ham demonstrere sine teorier – f.eks. teorien om, at teatrets gestikulation direkte er lånt fra det kropslige arbejdes bevægelser og rytme.” Selv ugebladet Se og Hør var på pletten. Bladet fastslog under et flot foto, at ”Den geniale italienske teatermand kunne det hele”.
Selv oplevede jeg året efter nogle af de første opførelser i Italien af Mistero Buffo i en ramponeret romersk forstadsbiograf. Det var et kunstnerisk bombardement, der hensatte én i en slags æstetisk granatchok, som det har været en længere proces gennem hele mit professionelle liv – som forsker, dramaturg og oversætter – at dechifrere, analysere og transformere.
Som det danske bidrag til 100års fejringen var det en oplagt ide, at ‘genskabe’ denne historiske begivenhed i det samme rum som for 57 år siden. Begivenheden blev – ganske som den gang – til i et samarbejde mellem Det italienske Kulturinstitut og Hofteatret, som lagde scene til en festaften 12. marts, der udfoldede Fos betydning for dansk teater, og hvor Fos mangeårige medarbejder, skuespilleren, Mario Pirovano, opførte udvalgte stykker fra netop Mistero Buffo. Ganske som den gang…
Fo følte sig i særlig grad værdsat og forstået i Danmark. Hans særlige form for grotesk komik resonerede umiddelbart med det danske publikum. Hans interesse for landet var så levende, at den sidste roman, han udgav før sin død, havde titlen Der er en skør konge i Danmark. Bogen er Fos version af historien om Hofteatrets grundlægger, den ustabile konge Christian 7, inklusive det dramatiske højdepunkt med arrestationen af kongens livlæge Struensee på netop … Hofteatret!
