EXPO 15 – OGSÅ EN ØKONOMISK SUCCES 

20 Marzo 2016
1.927 Views

Næring til planeten – energi til livet” var overskriften på EXPO 15 i Milano, som tiltrak over en million besøgende, herunder prominente gæster som USA’s præsident Obama med hustru Michelle og FN’s generalsekretær Ban Ki-Moon. Il Ponte har bedt udstillingens generalkommissær, Bruno Pasquino, om en vurdering af indsatsen 

Det er nu tre måneder siden, EXPO 15 sluttede, og det er en tilfreds generaldirektør, vi møder.  

Bruno Pasquino noterer sig med tilfredshed, at udstillingen har haft besøg af 62 statsoverhoveder og flere end 270 internationale ministerielle delegationer, samt at den har haft en positiv effekt på den italienske økonomi. Han nævner også den positive virkning på beskæftigelsen:10.000 personer har arbejdet på udstillingen og 4000 firmaer har været involverede i byggeriet.  

Desuden har en undersøgelse, foretaget af Handelskammeret i Milano, vist at stigningen i værditilvæksten, som EXPO har forårsaget i perioden 2012-2020 vil beløbe sig til 10 mia. Euro, svarende til 0,7 pct. af det italienske BNP. Samtidig har de deltagende lande investeret for i alt en mia.,” påpeger Bruno Pasquino. 

EXPO 15 i Milano har udgjort en vigtig økonomisk platform for Italien,” siger Bruno Pasquino. 

Made in Italy 

Verdensudstillingen har samlet al italiensk ekspertise, fra design til madindustri, fra vinproduktion og fødevaresektor til den teknologiske innovation. Et enestående projekt der har relanceret Italiens image og brandet Made in Italy i udlandet.” 

Virksomhederne, der har deltaget i arrangementet, som partnere, sponsorer, leverandører og udstillere, har ikke alene slået sig fast på de traditionelle markeder, men også fået sig præsenteret for investorerne fra de nye vækstmarkeder, som i dag repræsenterer den største udfordring for det italienske produktionssystem.” 

Grøn innovation 

Det er ikke tilfældigt, at Italien har valgt temaet ”Næring til planeten. Energi til livet” siger Bruno Pasquino: 

Det er både for at give større genlyd i den internationale debat omkring bæredygtighed, kampen mod sulten, en retfærdig fordeling af energiressourcerne og for at demonstrere Italiens evne til en mere og mere bæredygtig og grøn innovation.” Han gør opmærksom på at Italien i 2013 vedtog en ny National Energi Strategi, der omfatter tre mål, der skal nås inden 2020: Reduktion af drivhusgasserne med 21 pct.; forbruget af vedvarende energi ned på 19-20 pct. og en forbedring af energieffektiviteten. Disse mål ligger over de minimumsgrænser, der blev vedtaget på COP 21 i Paris sidste år. 

Italien er på rette spor, og jeg tror, at EXPO 15 har været med til at udvikle en større opmærksomhed om grøn økonomi som en drivkraft, der skaber vækst i landet,” siger Bruno Pasquino. 

Mine år i Danmark 

Bruno Pasquino er en stor ven af Danmark. Han var Italiens konsul i årene xxxx til xxxx, som han betegner for meget vigtige for sit liv: 

Jeg mødte min kone her, og mine to døtre blev født på Rigshospitalet. Danmark var et meget interessant sted for en ung diplomat, fordi man får lov at tage sig af sager, som vedrører de internationale sammenslutninger, som Italien er medlem af, og som har kontor i København.” 

Jeg savner det daglige liv i København, some er en by der tilbyder meget høj levekvalitet og jeg kan længes efter dengang, hvor jeg kunne tage cyklen til og fra arbejdet. Det ville jeg ikke turde gøre i Rom. I Danmark har vi min kones familie og mange gode venner, som vi besøger så ofte vi kan. Jeg ville nogle gange ønske, det kunne bliver til flere rejser om året, men grundet arbejde er jeg ofte nødt til at blive tilbage, når resten af familien drager af sted. Selvom vi ikke bor i Danmark længere, er det stadig en stor del af vores liv. Vi følger derfor med i de danske nyheder ligesåvel som i de italienske og de danske traditioner holder vi ved lige bade i det daglige gennem min kones madlavning, hvor der kommer frikadeller og hjemmebagt rugbrød på bordet, men også op til jul og andre højtider. ”

Hvad bringer fremtiden

Pasquino fortæller at han er i gang med at afslutte sine opgaver i forbindelse med Expo 2015 og at han ser frem til at vende tilbage til hans tidligere rolle, som enten bliver i Rom eller i en p.t. ukendt destination i udlandet. ”Jeg vil med sikkerhed aldrig glemme hvilken fantastisk oplevelse, jeg har haft i forbindelse med Expo, der har bragt mig og mine kære en masse uvurderlige gode minder, oplevelser og nye bekendtskaber i en grad, ingen af os var forberedt på.”


Leggi l’articolo in italiano.

Leave A Comment