Mormissea: En fortælling om rejser og familie Af Elvira Mormino

2 dicembre 2018
Comments off
45 Views

Mormissea: En fortælling om rejser og familie
Af Elvira Mormino

For lidt over et år siden, den 2. August 2017 fik jeg en helt særlig invitation, min barndomsvenindes bryllup. Ingen tvivl, jeg kommer. Så kom idéen om min italienske odysse, Mormissea. En rejse gennem Italien, minder, venskaber og rødder.

Første stop, Toscana
Efter en lidt rodet start – med ekstra tur til Norge – nåede jeg endelig frem.
Farverne, duftene, varmen og min skønne veninde i vente.
Altid med på den værste, var min veninde Chiara straks klar med en plan til Mormissea.
Vi starter med måneformørkelsen på Monte San Baronto i nærheden af Pistoia. Pizza, veninder, frisk bjergluft og en vidunderlig måne. I Italien snakker man anderledes, jeg snakker anderledes. En blanding af kærlighed og ingenting, med masser af grin og varme, også med nye, men så umådeligt åbne, veninder.

Derefter, drager vi op til Pistoiese-bjergene. Det er som at komme tilbage til familie. Da jeg boede i Firenze, lavede Chiaras mormor lækre retter til mig hver uge, vildsvineragù, vildsvinekødboller, fyldte zucchini blomster. Ofte prøvede hun nye opskrifter kun for mig.
Jeg var og er familie.
Området er en lille perle. Vi tager til Popiglio og Ferriere-hængebroen, som er en af verdens længste. Et charmende område. Alle kender hinanden. Alle ved hvem jeg er, da Chiara og hendes familie fortæller om mig. En ligefrem modtagelse, som varmer hjertet.

Vinci, Leonardo da Vincis fødeby er sidste stop i Toscana.
Vinci ligger midt i vinmarkerne. Der er varmt og fugtigt, men udsigten og den lille by med sine museer er turen værd. Men unikke er Cecco Bonanottes moderne skulpturer, som omringer døbefonden hvor Leonardo blev døbt. Skrøbelige og præcise, danner skulpturerne et spændende skyggespil.

På vej tilbage, stopper vi i Pistoia og ser en vidunderlig nyrestaureret skulptur af Luca della Robbia. Skinnende mælkehvid i det friske mørke i San Giovanni Fuorcivitas-kirken.

Andet stop, Puglia og brylluppet
Hele turen er bygget omkring brylluppet. Min barndoms bedste veninde inviterer og jeg kommer. Igen, kommer jeg tilbage til familie. Jeg er vokset op med hende, hendes familie og hendes kusiner. Jeg græder, følelsen er svær at beskrive.

Jeg bliver ikke så længe, men området er foruroligende smukt. Jeg bor i Polignano a Mare. Smuk, glitrende og livlig. Og panzerotti!
Jeg går ture, ser på vandet og spiser. Perfekt!

Tredje og sidste stop – mit Sicilien
Jeg er hjemme. Chiarera med San Calogero i baghaven og vandet foran.
Familien venter. Vi er mange i denne omgang. En enorm glæde hver gang. Duftene, smagene og lydene. De små ting. Og dette uforanderlige tilhørsforhold. Jeg er hjemme og det vil jeg altid være.

Med mor vælger vi at afslutte Mormissea ved at vende hjem til rødderne. Den græske koloni Himera, hvorfra Termini Imerese udspringer.
Der har de åbnet et nyt spændende museum. Jeg vil ønske jeg kunne fortælle jer om Himera og dets slag mod karthaginienserne, men det må være en anden gang. Jeg forlader jer derfor med smagen af stegte auberginer, arancine, pane e panelle og freske figner fra haven.

Comments are closed.