Pro et contra indenfor hjemmets fire vægge. Den italienske mand ender langt om længe mellem potter og pander
Af Grazia Mirabelli
Billedet af den latinske mand, flot og sydeuropæisk, som aldrig skal løfte en finger, og som i
århundreder har bidraget til at rodfæste dette stereotype billede, er aftagende. Ifølge data fra INAIL skulle der være mere end 22.500 italienere, som nu opdager fornøjelsen ved at tage sig af sit eget hjem hele vejen rundt.
L’associazione Uomini Casalinghi, Husholdningsforening for Mænd, som blev grundlagt for 15 år siden, har bidraget med at fremme denne tendens, hvis tal, selvom de stadig er usikre, stiger konstant.
Rengøring og andet husarbejde? Mens forskellen mellem mænds og kvinders hjemlige opgaver og roller i Europa bliver mindre synlige og samarbejdet i hjemmet vokser, fortsætter klichéerne i Italien på bølgen af en konsolideret kulturbagage, hvorefter pasning af hjemmet og børnene og tit også af de gamle i familien, stadig overvejende er opgaver for kvinder.
Den gennemsnitlige italienske mand, der ”samarbejder” om husarbejdet, vil således for det meste hjælpe med at lave frokost eller middag, hjælpe børnene med lektierne, og i bedste fald fylde
opvaskemaskinen.
I de seneste par år har en noget usikker modtendens taget form, og mens procentdelen af italienske familier, hvor kvinder stadig tager ansvaret for arbejdsopgaverne i hjemmet stadig er alt for høj, tegner der sig en figur af en hjemmegående mand, og selvom det kun er 8 ud af 100 familier, er håndteringen af hjemmet til fordel for manden. Det handler om de overbeviste husfædre, som indser fordelene ved at tage del i husarbejdet, og som nogle gange endda tager hjem fra arbejdet i stedet for hustruen eller sammenleveren.
L’associazione Uomini Casalinghi blev grundlagt i Toscana i 2003 og har i dag cirka syv tusind medlemmer, der tilskynder og sanktionerer denne bevægelse.
Det fortæller Fiorenzo Bresciani, grundlægger og formand af foreningen, os.
Hvordan blev foreningen grundlagt?
På grund af ønsket om, at vi mænd også vil opleve hjemmet og det domestiske arbejde som en levende og vital virkelighed, og ikke som en kilde til stress, men snarere som en fornøjelse og tilfredsstillelse.
Rollen som mænd, der i enhver forstand er blevet serviceret og gelejdet i familielivet, forekom os allerede for længe siden problematisk og frem for alt mindre egnet til en livsstil i konstant udvikling.
Den moderne kvinde er i mange tilfælde på arbejdsmarkedet, tit med succes, og ideen om at få hende tilbage til køkkenet og babymaden, betragtes nu som anakronistisk.
Vi er langsomt blevet opmærksomme på det, og føler os tilfredse over at genopdage den hjemlige dimension. Det var en helhed, som fik os til at grundlægge en forening baseret på disse principper.
Medlemmerne tilhører de mest varierede kategorier: størstedelen er gift, og kun få, som mig selv, dedikerer sig helt til husholdningsaktiviteter. Nogle gør det med glæde, når de kommer hjem fra arbejdet, andre er singler, der er blevet bevidste om, hvor vigtigt det er at være uafhængig i alle de huslige gøremål.
Årsagen, der dog forener alle, er overbevisningen om, at husholdningsarbejdet alt i alt har noget behageligt ved sig og slet ikke er ydmygende for den mandlige værdighed, i modsætning til hvordan det altid har været betragtet.
Hvilket budskab vil I gerne videreføre?
Vores medlemmer føler sig involveret i husholdningspligterne, uanset deres forskellige professionelle baggrunde. Efter fyraften kommer mændene også hjem for at være huslige, beskæftige sig med enhver form for husholdningsarbejde og investere opmærksomheden og energien på at tage sig af deres egne børn.
Budskabet er at opdage fornøjelsen, som alt dette kan give, ved at være en involveret deltager i en verden, der altid har været betragtet som feminin og ydmygende for en rigtig mand.
Vi mener tværtimod, at det at tage aktivt del i plejen, udvikler flere menneskelige egenskaber, herunder de maskuline, uden noget herved går tabt.
Den virkelige forandring ligger netop i visionen om rollen, som i dag er revurderet og for os en stor grund til stolthed.
