Hvordan er livet anderledes i Italien?
Af Claus Bermann
Rejser man cirka 1.200 kilometer direkte syd for den danske grænse, og lige syd for Alperne, rammer man Italien. Et land med en meget anderledes kultur og livsstil end den danske og et land, som er kendt for sin mad, sine mange solskinstimer og sin rige kunst- og kulturhistorie. Men hvad er forskellen på Danmark og Italien i dagligdagen for helt almindelige mennesker?
Her giver fire vidt forskellige danskere, alle bosiddende i Italien, hver deres bud på, hvorfor livet i Italien – på godt og ondt – er anderledes end i Danmark.
Mindre stress og glæden ved de små ting
Klaus Lykke Sørensen er 61 år og har været bosat i Umbrien siden 2003, hvor han sammen med sin hustru er indehaver af feriestedet Bella Umbria. Klaus fortæller, hvorfor familien med to små børn oprindeligt flyttede til Italien: “Vi ville have et skifte i vores liv med mindre stress og mere indhold for den lille kernefamilie. Vi skulle tre gear ned og møde levende mennesker med hjertevarme og smil og finde glæden ved de små ting, og ikke mindst ønskede vi en mere tilbagelænet livsstil.”
Klaus er helt opmærksom på forskellene mellem Italien og Danmark på godt og ondt: “Du kan nemt møde en masse mennesker i Danmark uden at tale med dem. Det sker ikke i Italien, for her taler alle konstant med hinanden. Til gengæld er sikkerheden ved et arbejde og en fast løn som i Danmark svær at finde hernede.”
“Italien er dybt uretfærdigt – men jeg kan ikke forestille mig, ikke at leve her”
Kitt Trentel på 53 år og bosiddende i Italien siden 1992. Hun er indehaver af konsulentvirksomheden Link2Wine i Rom og forklarer således om sit kritiske syn på Italien: “De største forskelle mellem Danmark og Italien er, at jeg ikke mener, at Italien er et retssamfund. Danmark har et demokratisk fundament, hvor de svageste ofte får hjælp af de bredeste skuldre. Imens er Italien dybt 
uretfærdigt, styret af penge og af at have de ‘rigtige’ kontakter. Italien har ikke et velfærdssamfund, og den enkelte er overladt til sig selv.”
Kitts kritik af den italienske stat og det italienske system får hende dog ikke til at overveje at skifte adressen i Rom ud med Danmark. Hun fortsætter: “Efter jeg fik mine børn, blev min tilværelse mere italiensk, og nu efter 28 år er mit tilhørsforhold på godt og ondt så stærkt, at jeg ikke kan forestille mig ikke at leve her.”
Lang frokost en del af arbejdsdagen
Emilie på 37 år har været bosiddende i Rom siden 2015, og hun er meget opmærksom på forskellene mellem Italien og Danmark. Især i hverdagen: “Det er helt sikkert mere et udeliv i Italien end i Danmark. Livskvaliteten i det daglige er nok lidt højere, hvis man kigger på de mere simple ting som eksempelvis vejret, maden, omgivelserne, stemningen og det sociale liv. Generelt er der mere livsnydertilgang til hverdagen i Rom end i Danmark. En lang frokost – på en time – i solen er ofte en del af min arbejdsdag.”
Emilie fremhæver arbejdsdagens længde som en væsentlig forskel mellem de to lande: “Der er ikke så klare linjer i den såkaldte work-life-balance hernede, og selvom vi på mit kontor ikke har så lange arbejdsdage som romerne, så er arbejdsdagen længere her end i Danmark. Mange romere arbejder ofte på kontor fra klokken 9 om morgenen til 20 om aftenen.”
Mere under overfladen
Jesper Storgaard Jensen er 55 år og journalist. Han er bosat i Rom, hvor han flyttede til i 1997. Jesper anskuer forskellene mellem Danmark og Italien på flere niveauer: “Jeg oplever, at Danmark er et transparent samfund, hvor jeg ved, hvordan tingene hænger sammen. I Italien er der meget mere under overfladen, end vi kender fra Danmark. Jeg har ofte en følelse af, at det liv, som jeg ser på gaden, kun er toppen af isbjerget. Nedenunder ligger der en mere, end øjet ser.”
I Jespers øjne er endnu en væsentlig forskel på de to lande fleksibiliteten: “Italien er et af de mest fleksible lande i Europa med hensyn til eksempelvis tankegang, levevis og mødeaftaler, hvor Danmark er stik modsat og et af de mest rigide og stive lande. Det er et kultursammenstød, jeg ofte oplever, når jeg kommer til Danmark med min tillærte.
