Planet 2021: bæredygtighed som tyngdepunktet i vort liv
Francesco Rosati, italiensk professor, oprindelig fra Meggiano di Vallo di Nera, en bjerglandsby nedsænket i de umbriske Appenniner, og vinder af Tietgen 2020, den eftertragtede danske pris for forskning.
Af Cristina Siciliano
Francesco Rosati fra Umbrien, studerede Management Engineering i Perugia, Bologna og Valencia (på Erasmus – hvor han mødte sin kone). Francesco Rosati skrev herefter en afhandling i samarbejde med de oprindelige samfund i Sutiaba i Nicaragua, drevet af et ønske om at forstå, hvordan organisationer bruger og styrer ressourcer til at skabe social værdi. Efter eksamen påbegyndte den unge Rosati en ph.d. i virksomheders bæredygtighed i Roma Tor Vergata, hvilket i 2013 førte ham til Copenhagen Business School. I Danmark mødte han et meget frugtbart miljø for fortsættelsen af sine studier, og siden 2014 har han arbejdet ved Danmarks Tekniske Universitet (DTU), hvor han i dag er lektor ved Center for Teknologisk Iværksætteri. “Jeg tror, at min vej er blevet påvirket af sociale og kulturelle forureninger, som følge af interaktionen med forskellige steder og mennesker – med forskellige historier, behov, mål og ideer”.
En mester-forsker
Francesco modtog for nylig den prestigefyldte Tietgen-pris som anerkendelse for sine studier om virksomheders bidrag til opnåelse af FN’s mål for bæredygtig udvikling. Hans forskning om emnet begyndte i 2015, da FN fremførte 2030-dagsordenen og de 17 mål for bæredygtig udvikling. ”Jeg troede, det kunne være meget interessant at undersøge virksomhedernes bidrag til denne vigtige globale dagsorden – siger han – så jeg talte om det med kolleger på DTU og især med Lourenço G. D. Faria, som på det tidspunkt var ved at afslutte sin doktorgrad. Sammen havde vi fokus på forholdet mellem virksomhedernes beslutning om at bidrage til 2030-dagsordenen og nogle karakteristika ved deres model og organisatoriske kontekst. Gennem vores undersøgelser har vi bemærket, at de virksomheder, der straks meddelte deres forpligtelse til 2030-dagsordenen, var dem, der i gennemsnit fungerede i sammenhænge mere sårbare over for klimaændringer, og som havde et større antal kvinder og unge i deres bestyrelse. Offentliggørelsen af disse værker førte derefter til samarbejde med andre forfattere og med virksomheder, der er
interesserede i at integrere målene for bæredygtig udvikling i deres strategier og forretningsmodeller ”.
Ifølge Rosati fremhævede dagsordenen i 2030 vigtigheden af temaet BÆREDYGTIGHED, som man har talt om i årevis nu – “Jeg tror, at i dette historiske øjeblik er disse temaer næsten universelt anerkendt som prioriteter på regeringsdagsordener og andre institutionelle steder (desværre ikke uden undtagelser). Tænk for eksempel på den europæiske grønne aftale eller den danske regerings ambitiøse grønne overgangsplan”
Pandemien kan være en mulighed for at genoverveje vor livsstil, for bedre at forstå vor tids udfordringer … “Pandemien har påvirket mange af os dybt og har medført nye udfordringer og problemer også med hensyn til bæredygtighed, der bremser overgangen til mere en bæredygtig udvikling på mange områder. Men for nogle iværksættere har det også skabt nye muligheder. Fra en nylig global undersøgelse, som vi gennemførte på DTU i samarbejde med King’s College London og andre universiteter, viste det sig, at ca. 40% af de interviewede iværksættere var i stand til at opdage nye forretningsmuligheder under pandemien, især inden for bæredygtighed, digitalisering, sundhed og velvære. ”
Bæredygtighed er et emne, der berører alle områder af det sociale liv – forbrugsmønstre, affaldshåndtering, cirkulær økonomi og vedvarende energi – og som uddannelse af fremtidige generationer vil have en dybtgående indvirkning på … “Jeg mener, at uddannelse grundlæggende spiller en vigtig rolle i udvikling af kritisk og bæredygtighedsorienteret tænkning ikke kun for de nye, men for alle generationer. Efter min mening bør unge støttes og gøres i stand til at gennemføre deres ideer om forandring, som ofte allerede er orienteret mod bæredygtighed ”.
Nye ideer, teknologier og bæredygtige forretningsmodeller repræsenterer i stigende grad fremtiden …. ”Jeg synes, det er vigtigt at forstå, hvad vores indflydelse (personlig eller organisatorisk) er med hensyn til bæredygtighed – slutter Rosati – og at vi vil være villige til at forbedre, lære, ændre og innovere. Under pandemien har vi tilegnet os ny viden og færdigheder, der kan bruges til at opbygge et mere retfærdigt og bæredygtigt samfund ”.
