Dansk villa med udsigt over den romerske slette –
Tekst og fotos Carsten Richter Jensen
Sådan indleder Thomas Keller fortællingen om Villa Diana, som efter næsten 40 år stadig er ejet af den danske forening Club Diana. Villaen i Albanerbjergene er en feriebolig med otte lejligheder med en enestående udsigt over en vulkansø, pittoreske bjergbyer, den flade romerske campagne syd for Rom og det Tyrrhenske hav i det fjerne. Nemi er en af Italiens små strålende perler.
Thomas’ forældre stod over for en kæmpe opgave i 1986. Det gamle hotel skulle bygges om, det italienske bureaukrati skulle håndteres, og danskerne skulle overbevises om den gode idé at købe feriebolig i det
gamle hotel. Thomas anerkender deres store indsats: ”Vi har også i dag selv vores udfordringer med det italienske bureaukrati, hvor sager kan tage op til flere år at få afgjort. Mine forældre lykkedes med det, og det har jeg kæmpe respekt for.”
Thomas’ forældre er i dag gået bort, men han har fortsat familieengagementet i villaen og tegner nu foreningen udadtil.
”I mange år havde vi et tæt samarbejde med navnkundige Ulla Kampmann, som var kunstner og skrev for Politiken. Hun boede i Nemi og var gift med Fernando, som havde restauranten i underetagen og lavede fremragende italiensk mad.”
Ulla og Fernando er også gået bort, og restauranten har fået ny ejer. Generationsskiftet omkring Villa Diana er i fuld gang. De første købere er på vej ud af foreningen, og nye medlemmer kommer ind.
Udsigten ind i historien
Stedets hovedattraktion er for mange den fantastiske udsigt. Når man åbner skodderne for terrassedøren, åbenbarer der sig en fantastisk og hypnotiserende udsigt over Nemi-søen. Man kan sidde på terrassen i timevis og bare suge udsigten ind. Det er gennemgående næsten lige meget, hvor du befinder dig i Nemi, at udsigten følger med, og den er lidt forskellig hver gang. Men hele tiden bjergtagende.
Når man kigger ud over søen og dens bredder, kigger man også tusinder af år tilbage i tiden. Selve vulkanen har været udslukt i mere end 30.000 år. Der findes ruiner af et Diana-tempel fra 300 år før vor tidsregning, og søen har været brugt af kejser Caligula, der har haft store partyskibe på søen omkring de år, hvor Jesus levede. En afstikker fra Via Appia Antica går ned til søen, og et stykke af den ligger ved museet ved søbredden, der husede Caligulas skibe, som desværre gik op i brand ved udgangen af anden verdenskrig.
Hvis man gør sig umage, kan man – nok mest for sit indre blik – se HC Andersen bevæge sig fra nabobyen Genzano ned til søen og kigge over mod Nemi. Den oplevelse beskriver han i Improvisatoren fra 1835, hvor han også beskriver blomsterfesten i Genzano, som stadig afholdes hvert år i juni, og hvor en hel gade dekoreres i fantastiske motiver lavet af blomsterblade. Og hvis man er til det litterære, så kan man måske også se digteren Lord Byron gå rundt i Nemi i starten af 1800-tallet.
Uden mad og drikke
Vel er der et væld af gode restauranter i området, der serverer alt italiensk, som gode pizzaer, alskens pasta, fiskespecialiteter, lam, kanin, porchetta (fyldt og rullet svinekød), svampe og god is.
Men der er også køkkener i lejlighederne i Villa Diana, så man selv kan kokkerere med de gode råvarer, der findes i området. Området er især kendt for dets fragoline, skovjordbær, som dyrkes i små drivhuse på søens bred. Lokalområdet er desuden leveringsdygtigt i bl.a. oliven, olivenolie, kastanjer, bønner, pærer, kirsebær, druer, svampe, artiskokker og broccoli. I Italien får man gode råvarer overalt – enten på markeder, i specialbutikker eller endda i supermarkeder.
Den lokale vin vil umiddelbart være den hvide Frascati, men der findes gode lokale rødvine også, som fx Cesanese. Desuden er der kommet flere mindre ølbryggerier i området, som laver ganske gode specialøl.
Aktiviteter
Har man fået tilstrækkeligt med pasta carbonara, skovjordbærkager og rosévin kan man have et behov for at bevæge sig. Området er heldigvis spækket med gode muligheder for fysisk aktivitet. Der er flere godt afmærkede vandreruter rundt i det bakkede flotte landskab, igennem skove og ad stenede vandløb – nogle korte, nogle længere. Det er helt almindeligt at cykle i området, både mountainbike og på landevejen. Italienerne er meget tolerante over for cyklister. Man skal dog være opmærksom på, at området har ganske stejle bakker.
I køreafstand er det muligt at spille golf, stå på ski eller bade i havet – det er dog betinget af sæsonen.
Man kan selvfølgelig også bare tage bilen og køre ud i det blå. Der er mange små hyggelige byer, og naturen i bjergene er flot, men man kan også køre længere og besøge Rom eller Napoli.
Fremtiden
Thomas synes, at fremtiden for det danske sted ser lys ud. Villaen er nok den bedst vedligeholdte bygning i Nemi, både indvendigt og udvendigt, og der er gode muligheder for børnefamilier. ”Jeg er selv kommet her fra jeg var ung, og jeg har selvfølgelig haft mine egne børn med herned, og de elsker stedet.” Det er tydeligt at se, at de første køberes børn og børnebørn stadig kommer til Nemi, forklarer han.
Thomas konstaterer selv, at han måske gør stedet en anelse paradisisk. ”Men det er faktisk lidt af et paradis for mig. Stedet er ikke overrendt af turister, men har mange turistfaciliteter. Vejret er ofte fantastisk, og befolkningen er meget venligt stemt over for os danskere, som er en naturlig del af livet i byen. Jeg kan slappe af, eller jeg kan være aktiv.” Thomas skynder sig at tilføje: ”Teenageren kan ikke regne med et diskotek i nærheden. Og desuden er stedet kuperet. Der er trapper for at komme ned til villaen fra vejen, og for at komme ned til poolen. Så det skal gangbesværede være opmærksomme på.”
Thomas nævner, at stedet er dejligt hele året. Julen og påsken i Italien er noget helt særligt at opleve. Foråret kommer tidligere end i Danmark, og selv de mørke efterårsuger er hyggelige. Det er sket, at vejret har været så godt i slutningen af december, at man har kunnet spise udenfor lige før nytår.
Thomas understreger, at det er en non-profit forening. Der er ingen, der scorer kassen eller taber en masse penge. Det er en forening med en sund økonomi, der løber rundt.
Kampen mellem Roma og Juventus i 1986 endte i øvrigt med en 3-0-sejr til Roma, og Klaus Berggreen scorede kampens første mål efter 39 minutter. Så humøret har sikkert været højt den gang i 1986, da forældrene så stedet første gang. Og det var nok meget godt med al det italienske bureaukrati, der lå foran dem.
