Det danske kongehus nyder stor opbakning. Men hvorfor? Af Jonas Neivelt

12 Marzo 2024
Comments off
453 Views

Det danske kongehus nyder stor opbakning. Men hvorfor?
Af Jonas Neivelt

I en tid med krig i Ukraine og Palæstina ryddede kongehuset det danske mediebillede i tiden efter, dronning Margrethe nytårsaften meddelte sin afgang, og indtil den nye kong Frederik overtog rollen som regent den 14. januar. Det danske kongehus er populært stof – men sådan har det ikke altid været

Op mod 300.000 mennesker var samlet omkring Christiansborg i København på en råkold søndag i januar, da statsminister Mette Frederiksen udråbte Frederik til konge af Danmark. Det er omtrent fem procent af Danmarks befolkning og langt flere mennesker end til andre store folkesamlinger i Danmark.

To uger tidligere havde hans mor, dronning Margrethe, taget hele landet på sengen, da hun i sin nytårstale meddelte, at hun abdicerede. Her fulgte et godt stykke over to millioner danskere med på fjernsynet.

Monarkiet er populært i Danmark. Over tre fjerdedele af befolkningen bakker op om kongehuset. Det er et helt andet billede end i 1972, hvor Margrethe blev udråbt til dronning – ligeledes fra Christiansborg, og ligeledes på en kold dag i januar.

Dengang bakkede kun 42 procent af Danmarks befolkning op om monarkiet. Hele 40 procent mente, at Danmark skulle være en republik. Sammenligner man tv-programmerne dengang og nu, kan man også se en tydelig forskel. I år dækkede både DR1 og TV2 Frederiks overtagelse af tronen fra morgen til aften. I 1972 havde DR tid til en halv times dækning af begivenheden på Christiansborg Slotsplads, inden dronningen måtte overlade skærmen til skiløb fra Østrig og fodbold fra England.

Det var en helt anden tid, påpeger historiker og ekspert i kongehuset Emma Rønberg Paaske:

”Dronning Margrethe overtog tronen i 1972 i kølvandet på oprørene i 1968 og et generelt opgør med institutioner og kerneværdier. Men Margrethe blev hurtigt synonym med kongehuset, og især i 1980’erne steg kongehusets popularitet”, fortæller Emma Rønberg Paaske.

Hvordan gik det så til, at kongehusets popularitet er steget så meget under dronning Margrethes tid på tronen? Det har Emma Rønberg Paaske et bud på:

”Kongehuset har moderniseret sig selv, også i tiden før Margrethe. De inviterer indenfor, møder os i øjenhøjde. Men samtidig holder kongehuset befolkningen i en vis armslængde, så de bevarer en form for ‘magi’. Magien er de store fester, smykker, kjoler og ceremonier. Balancen mellem at være folkelig og stadig magisk er altafgørende, for at kongehuset kan holde sig relevant. Derudover har dronning Margrethe været dygtig til at læse folkestemningen – det er især hendes nytårstaler et udtryk for”, forklarer Emma Rønberg Paaske.

Ingen snarlige planer om at vælte kongehuset
Med så stor en opbakning til kongehuset er kongehusets fremtid heller ikke truet. Partierne Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti – som begge hører til på den politiske venstrefløj – er historisk set republikanske partier, og i Enhedslistens partiprogram står der, at kongehuset skal nedlægges.

Det er med historiker Uffe Østergaards ord i Kristeligt Dagblad blevet en ”tabersag” at være republikaner.

Men det er ikke et krav, man skal forvente, at partiet vil fremføre inden for den nærmeste fremtid. Det har Enhedslistens retsordfører Rosa Lund forklaret i et interview med Politiken:

”Det (at afskaffe monarkiet, red.) kræver jo en grundlovsændring, og det er der jo ikke noget, der lige tyder på, at der er et flertal for lige nu. Og nu vi er ved grundloven, så er der da nogle andre ting ved grundloven, som jeg hellere vil starte med at ændre end lige det. Men vi er et republikansk parti.”

Spørgsmålet er, om noget som helst kan true opbakningen til det danske monarki. Måske ligger den potentielle trussel i selve monarkiet som styreform, hvor posten som regent går i arv inden for en enkelt familie.

”Knæk sablen. Bryd kronen. Styrt kirken.” Man ser ikke den slags slogans til demonstrationer længere.

”Der er ingen garantier for, at regenterne er klar, gode og raske nok til at være regenter”, forklarer Emma Rønberg Paaske.

”Kongehuset eksisterer i høj grad, fordi folk ønsker det. Hvis kongehuset ikke forstår at have et forhold til folket, vil det være et problem”, fortsætter hun.

Et kongehus i Europas mest demokratiske land
Monarkiet kan synes som en anakronisme. For hvordan kan man have et kongehus i et land, som bryster sig af at være et moderne demokrati? Alligevel ligger Skandinaviens tre monarkier – Danmark, Norge og Sverige – alle i top 5 blandt Europas mest demokratiske lande ifølge den seneste rapport fra International Institute for Democracy and Electoral Assistance. Danmark er nummer et, Norge er nummer to.

Hvordan giver det mening, at opbakningen til en udemokratisk institution, som kongehuset er, er så stor i et så tilsyneladende demokratisk land?

Hvor regenten ifølge Danmarks grundlov faktisk har en del magt, er det ikke en magt, som regenten skal tage alt for bogstaveligt.

Det skete under den såkaldte påskekrise i 1920, hvor dronning Margrethes bedstefar, Christian X, afsatte regeringen, fordi han var utilfreds med, at den krævede for lidt af Sønderjylland tilbage fra Tyskland efter Tysklands nederlag i første verdenskrig.

Det var kongen i sin gode ret til at gøre ifølge grundloven, men efter generel opstandelse i den danske befolkning og beskyldninger om, at kongen begik statskup, måtte Christian X droppe sit forehavende.

Der er dermed historisk præcedens for, at kongen eller dronningen ikke kan have indflydelse i politik, uden at det får konsekvenser. Dermed kan regenten ifølge Uffe Østergaard fungere som en samlende kraft for befolkningen, som står uden for det politiske system.
Den ordning er – tyder opbakningen til kongehuset på – populær.

De italienske monarkister
Det er sådan en samlende kraft, som de få tilbageværende italienske monarkister håber, også vil brede sig til Italien, hvis Italien genindfører sit kongehus, som blev afskaffet efter anden verdenskrig.

Med Unione Monarchica Italianas ord vil et kongehus også i Italien kunne fungere som en samlende kraft, som ikke ligger under for politiske uenigheder. Unione Monarchica Italiana håber dermed, at et monarki i Italien vil kunne bidrage til øget stabilitet i Italien.

Ingenting tyder på, at Unione Monarchica Italiana får sin vilje. Ifølge en måling fra 2018 støttede kun 15 procent af italienerne, at Italien genindfører monarkiet. Det er med andre ord mere populært at være republikaner i Danmark, end det er at være monarkist i Italien.

Kigger man på den italienske historie, er der heller ingenting, som tyder på, at Unione Monarchica Italianas forhåbninger om, at et monarki vil øge stabiliteten i et samfund, har hold i virkeligheden. Det italienske samfund oplevede masser af interne konflikter – også som et monarki.

Comments are closed.