Man kan altid gøre modstand
Interview med Andrea Vitello om
”Il nazista che salvò gli ebrei”
Storie di coraggio e solidarietà in Danimarca
Af Jonas Neivelt
Ikke mange husker i dag navnet Georg Ferdinand Duckwitz.
Det gør den italienske historiker Andrea Vitello op med i sin bog ”Il nazista che salvò gli ebrei”, hvor han fortæller om aktionen, som reddede de danske jøder under anden verdenskrigs tyske besættelse af Danmark
Den danske jødeaktion i 1943 var en af de mest bemærkelsesværdige redningsaktioner under Anden Verdenskrig. I begyndelsen af oktober 1943 forsøgte den tyske besættelsesmagt at deportere de danske jøder til nazistiske koncentrationslejre. Takket være en omfattende civil indsats fra danske borgere, fiskere og modstandsfolk lykkedes det at smugle omkring 7.200 jøder og 700 ikke-jødiske pårørende til sikkerhed i Sverige, hvor myndighederne og samfundet tog imod dem. Aktionen blev et symbol på dansk modstand mod nazismen og er stadig en central begivenhed i dansk historie.
Den italienske historiker Andrea Vitello (født 1992) har nu skrevet en bog om emnet ved navn ”Il nazista che salvò gli ebrei”. Jeg har talt med ham om bogen, om at være en ung historiker i Italien, og om en ofte overset – og for længst afdød – tysker ved navn Georg Ferdinand Duckwitz.
En ung historiker
Man hører tit, at unge mennesker i Italien har begrænsede muligheder. Du er født i 1992 og har allerede fået udgivet din bog på et velrenommeret forlag. Hvordan kunne det lade sig gøre?
Det er rigtigt, at der i Italien er en del klientelisme og begrænset meritokrati. Og det er besværligt for unge mennesker – også dem med en ph.d.-grad. Men jeg ville ikke give op – for jeg ville have den her bog ud. Efter jeg havde afsluttet min research, tog det mig to år at finde et forlag, som gerne ville udgive bogen.
Du er italiener. Hvorfor har du valgt at beskæftige dig med den her episode fra Danmarkshistorien – aktionen hvor de danske jøder blev reddet til Sverige?
I begyndelsen af min studietid overværede jeg tilfældigvis en forelæsning af journalisten og senatoren Claudio Fava, som fortalte om kampen mod mafiaen.
Fava havde et budskab: ligegyldig hvor umulig kampen mod overmagten ser ud, kan man altid gøre modstand. Her nævnte Fava som eksempel danskerne, som i anden verdenskrig hjalp den jødiske befolkning med at flygte til Sverige.
Jeg blev meget betaget af denne historie og tænkte over, hvorfor vi ikke havde lært om den i skolen. Derfor valgte jeg at grave mig ned i emnet, og det endte med at blive det emne, jeg skrev speciale om. Efter mit speciale fortsatte jeg med at studere emnet i to år, indtil jeg kunne udgive bogen.
Min bog er den første italienske bog, der giver en velresearchet beretning om denne historie.
Det er muligt at gøre modstand
Din bog hedder ”Nazisten der reddede jøderne”. Hvem er denne nazist?
Det er Georg Ferdinand Duckwitz. Han havde været nazist fra begyndelsen, og i årene 1933-35 arbejdede han i nazistpartiets udenrigskontor. Efter krigen brød ud, fik han arbejde på Tysklands ambassade i København.
Den 28. september 1943 fik han at vide, at nazisterne planlagde at tage de danske jøder til fange. Det fik ham til at kontakte nogle af sine venner fra det danske socialdemokrati, som underrettede det jødiske samfund i Danmark om den overhængende fare. Hvis ikke en tysk insider-kilde havde videregivet disse oplysninger, ville ingen have troet, at Danmarks jøder stod over for at blive taget til fange.
Hvorfor valgte Duckwitz at fortælle om, at de danske jøder skulle tages til fange?
Duckwitz kunne have adlydt ordrerne som alle de andre nazister, som senere forsøgte at forsvare sig med, at de jo bare adlød ordrer. Men i stedet valgte han at følge sin samvittighed, og da lejligheden bød sig, havde han modet til at gøre det, han kunne, for at redde de danske jøder. På den måde er Duckwitz et eksempel på modstand.
Duckwitz’ eksempel viser os, at selvom der indføres racistisk lovgivning, så kan vi altid vælge at gøre det rigtige. Selv i historiens mørkeste kapitler var der en mulighed for at gøre modstand.
Derfor er det vigtigt at fortælle hans historie.
En lektion til en verden i brand
Kan man bruge historien om jødeaktionen i de krisesituationer, som verden kæmper med i dag?
Vi kan helt sikkert lære meget af det eksempel, som det danske og svenske samfund satte. Sverige tog imod de jødiske bådflygtninge – det kan vi i dag lære noget af. Flygtninge skal ikke blive til propaganda-objekter for politikere, der vil score nogle lette points. Flygtninge er mennesker, der er på flugt fra krig og nød. Derfor skal de hjælpes og ikke afvises som et problem.
Det kan vi for eksempel lære noget af i nutidens EU.
Her bør flygtningene fordeles ligeligt mellem unionens lande.
De både kan og skal integreres i EU’s medlemslande.
Det er aktionen, der reddede de danske jøder under anden verdenskrig en påmindelse om.
Hvilke forskelle er der i erindringen om anden verdenskrig mellem Danmark og Italien?
I Italien har vi stadig ikke bearbejdet vores fortid med fascismens forbrydelser på en ordentlig måde.
Det ser vi konsekvenserne af i dag.
I Danmark har vi denne positive historie om redningen af jøderne.
Den skal ikke glemmes – vi skal tværtimod huske den så meget som muligt.
Vi skal huske den for at lære de kommende generationer om solidaritet og humanisme over for flygtninge og migranter.
Det skal vi gøre for at opretholde et samfund baseret på universelle værdier, bevare menneskerettighederne og fremme etisk og individuel ansvarlighed med det formål at bekæmpe enhver form for racisme og fremmedhad.
