Midt i Palermos
kunstliv og historie – med Højskolen på Sicilien
Af Tine Kragh Kunsthistoriker
Højskolen på Sicilien har gennem mange år arrangeret rejser til Palermo – en pulserende storby, der rummer en enestående historisk og kulturel dybde. Få steder mærker man historiens vingesus, så tydeligt som her, hvor fønikere, romere, normannere og spaniere har sat deres præg. I dag fremstår Palermo som en multikulturel og mangfoldig by med en hastigt voksende kunstscene.
Palermo er kontrasternes by: upoleret, sanselig og levende – som et konstant udfoldende teater. Byen har en særlig evne til at forføre, og mange danskere er
gennem tiden kommet hertil og har forelsket sig i dens særlige atmosfære. Den er ægte, smuk, kompleks og inkluderende.
At Palermo i dag regnes blandt Europas mest spændende kulturbyer, vil ikke overraske mange.
Byen er kendt for sit antikke centrum, normanniske kirker med enestående byzantinske mosaikker, arkitektoniske perler fra 1800-tallets Belle Époque-periode samt mange fine museer.
For blot 50 år siden – måske endnu kortere tid – var den gamle bydel, Centro Storico, et område præget af ruiner fra Anden Verdenskrig og udbredt kriminalitet. Dengang var mange tilbageholdende med at besøge byen. Sådan er det ikke længere.
I dag valfarter turister til Palermo og bidrager til byens liv og udvikling.
Den nye kunst i Palermo
Det kan overraske, at Palermo også i stigende grad udvikler sig til et centrum for moderne kunst i Europa. Byen tiltrækker kunstnere fra hele verden og skaber grobund for en dynamisk og eksperimenterende kunstscene.
Et af de mest markante udtryk er street-art. Denne kunstart eksisterer under helt andre vilkår end kunst på museer og i kirker: den er ubeskyttet, midlertidig og i konstant forandring. Det er ikke usædvanligt, at et værk ændres markant fra den ene dag til den anden.
Et kendt eksempel er det monumentale gavlmaleri af de to dommere: Falcone og Borsellino, der kæmpede mod mafiaen og betalte med deres liv.
De fremstår i dag som nutidens helgener. Andre værker viser Madonna-figurer som symboler på håb. I områder med en stor afro-italienske befolkning finder man blandt andet afbildninger af San Benedetto il Moro, en af de få sorte helgener. Motivet Il Genio – en konge ledsaget af en slange og en ørn – optræder ligeledes mange steder. Han fungerer som Palermos sekulære beskytter og et samlende symbol på tværs af trosretninger. Byens helgeninde, Santa Rosalia, er også hyppigt repræsenteret i kunsten – ikke blot som katolsk ikon, men som et universelt symbol på håb, godhed og fromhed.
Der findes også værker, der direkte opfordrer til religiøs og kulturel inklusion – eksempelvis en kvindefigur med glorie sammensat af symboler fra forskellige trosretninger. Palermo er netop kendetegnet ved sin kulturelle og religiøse mangfoldighed, hvilket også afspejles i byens gadebillede, hvor skiltning ofte forekommer på flere sprog: hebraisk, arabisk, latin og græsk.
Palermo rummer desuden en lang række kunstmuseer, herunder Galleria d’Arte Moderna, Palazzo Riso, Pinacoteca Villa Zito, Palazzo Abatellis– samt et stigende antal moderne gallerier.
Mødet med menneskene
På Højskolen på Sicilien besøger vi ofte lokale kunstnere med grupperne.
I Palermo gælder det blandt andre Roberto Timperi, som arbejder i et enestående atelier i Palazzo Raffadali – et rum med højt til loftet og afskallede freskoer, som man ikke ser lignende på nordligere breddegrader.
Om Palermos kunstscene siger Roberto Timperi:
“Min historie med Palermo begyndte i 2016, da jeg mødte Letizia Battaglia i Rom. I 2017 flyttede jeg hertil. Palermo er en ideel by for visuel kunst, fordi der stadig er plads til udvikling, og fordi man kan opretholde en god livskvalitet, mens man forfølger sin kunstneriske karriere. Byen er rig på kulturelle lag og påvirkninger fra blandt andet arabere, normannere, spaniere, franskmænd, marokkanere og tunesere. I de senere år er mange kunstnere fra hele verden flyttet hertil. Sammenlignet med byer som Rom og Milano, hvor konkurrencen er intens, tilbyder Palermo en anden form frugtbarhed.”
Roberto havde et nært forhold til fotografen Letizia Battaglia, der døde i 2022. Hun er kendt for sine stærke portrætter og sine dokumentationer af mafiaens vold. Hendes værker fra Palermo regnes i dag for ikoniske.
Om byens fremtid som kunstcentrum siger Timperi:
“Palermo er i konstant udvikling. Nye gallerier opstår løbende, herunder det prestigefyldte samtidskunstgalleri Hauser & Wirth, som har erhvervet Palazzo Forcella De Seta i Kalsa-kvarteret.”
Kunsten vokser
Denne erhvervelse understreger Palermos stigende betydning som kunstby i europæisk sammenhæng. Et andet eksempel er Palazzo Butera som i flere år fungeret som platform for både historisk og moderne kunst – med respekt for de arkitektoniske rammer.
Uden for Palermo blomstrer kunsten ligeledes.
Byen Gibellina, genopført som ny by, Gibellina Nuovo, efter et jordskælv, er i dag hjemsted for et af Italiens vigtigste
museer for moderne kunst. Historien vidner om, hvordan kunst kan skabe nye begyndelser ud af tragedier.
Kunstpionerer som Antonio Presti arbejder desuden med land art-projekter over hele Sicilien – ofte med sociale og eksperimenterende udgangspunkter. I dag udgør hans værker en væsentlig del af øens kulturelle tiltrækningskraft.
Tine Kragh, leder af Højskolen på Sicilien, holder foredrag om disse kunstneriske strømninger. I september arrangeres en rejse til Palermo, hvor deltagerne får mulighed for at opleve byens museer, møde lokale kunstnere som Roberto Timperi og udforske dens rige kunsthistorie.
Læs mere om kurset på: www.hoejskolensicilien.dk
