Vingegaard indtager Italien
Af Robin Mørensson
Også i år har Giro d’Italia ikke sparet på følelserne, med en rute der startede i Bulgarien og bevægede sig hele vejen mod nord, og som viste sig at være særligt “bjergtung”. Og vinder er en, vi kender godt her i Danmark.
Den 109. udgave af Giro d’Italia er nu afsluttet, og den var særligt spændende. Ikke kun på grund af den ekstraordinære begivenhed, at Bulgarien var vært for denne Grande Partenza – men især på grund af en rute, der i høj grad udfoldede sig i bjergene, hvor de mest spektakulære dueller fandt sted. Fra den 8. til den 31. maj tilbagelagde rytterne næsten 3.500 kilometer og tæt på 50.000 højdemeter, inden den lyserøde førertrøje nåede frem til Rom.
Et nyt Giro med rødder i fortiden
Starten i Bulgarien markerede et historisk øjeblik for det lyserøde løb, men ruten forblev tro mod den italienske tradition, da rytterne nåede Catanzaro. Den egentlige nyhed lå i den taktiske tilgang: med Blockhaus tilbage allerede i første uge og uden legendariske kæmper som Stelvio og Zoncolan bød Giro 2026 på en kamp, der både var tæt og uforudsigelig.
Etaperne der gjorde forskellen
Ikke alle etaper er ens, og nogle kom til at betyde mere end andre. Det begyndte allerede på femte etape, den til Potenza. Selvom Calabrien ikke direkte afgjorde løbet, sagde de sidste 24 kilometer — som fulgte en rute man allerede havde set i 2022 — alligevel meget, især omkring Potenza, hvor femte etape blev kørt. Med næsten 3.750 højdemeter fordelt over 203 kilometer kunne klassementsrytterne her vise hele deres potentiale, og det var netop her, at den endelige stilling mere eller mindre tog form.
Også syvende etape fik stor betydning. Fire år efter sin seneste optræden vendte Blockhaus tilbage som dommer over en afgørende uge. Etapen fra Formia var Giroens længste med sine 244 kilometer og samtidig den med næstflest højdemeter. Den afsluttende stigning, 13,6 kilometer lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,4 %, blev det første store skillepunkt, hvor de ryttere uden de rette ben måtte begynde at opgive håbet. Det skete i 2022, da Jai Hindley brugte netop denne etape til at placere sig i top fem — fundamentet for hans senere samlede sejr. Denne gang var det ikke anderledes: de ryttere, der tabte tid her, hentede den aldrig tilbage.
Længere oppe på ruten viste den tiende etape (Viareggio-Massa, 19. maj) sig også vigtig. På papiret var den forholdsvis flad, men det var netop den etape, der tydeligst afslørede rytternes fysiske tilstand, allerede mærket af de tidligere bjergslag. Og kort efter blev de igen sat på prøve på 14. etape den 23. maj i Valle d’Aosta. 133 kilometer — altså en af de korteste etaper — men pakket som en krudttønde: 4.200 højdemeter fordelt på fem kategoriserede stigninger, begyndende med Col du Saint-Barthélemy og afsluttet med målgang på toppen i Pila efter 15,9 kilometer. Skisportsstedet vendte tilbage til Giroen efter mere end tre årtiers fravær, denne gang fra en ny og uudforsket side.
Kongeetapen
Til sidst kom den afgørende etape over Passo Giau. 151 kilometer med 4.834 højdemeter, men frem for alt seks sammenhængende
stigninger på de sidste hundrede kilometer. Passo Giau, Giroens højeste punkt, er ikke blot en naturskøn bjergvej: det er stedet, hvor løbet historisk set bliver afgjort. I 2021 byggede Egan Bernal eksempelvis sit afgørende forspring netop her. Og i år var ingen undtagelse.
En ny vinderen
Og manden, der herskede over alle disse stigninger, var Jonas Vingegaard. Den 29-årige dansker vandt ved sit første forsøg, med et samlet forspring på over fem minutter til andenpladsen Felix Gall og knap 6,5 minutter til trediepladsen Jai Hindley, den samme Hindley, der brugte Blockhaus til at lægge fundamentet for sin Giro-sejr i 2022. Vingegaard vandt på sin sædvanlige måde: uden drama, men ubønhørligt.
Fem af seks bjergetaper faldt til ham, herunder lørdagens ankomst til Piancavallo. Med sejren fuldender han den såkaldte trippelkrone, for han har nu vundet alle tre store etapeløb: Tour de France (2022 og 2023), Vuelta a España (2025) og nu Giroen. Kun syv ryttere har gjort det samme før ham. Næste kapitel i den fortsatte rivalisering med Tadej Pogacar skrives i juli, ved et Tour de France, som Vingegaard har afsluttet to gange som vinder og tre gange som toer.
