Få indblik i en verden af keramik, tekstil og glas via portalen italianstories.it, der indeholder workshops og arrangementer hos italienske kunsthåndværkere
af Silvia Favasuli
Italian Stores blev grundlagt i januar 2015, med henblik på at vise verden det enorme udbud af kunsthåndværksmæssige værksteder, der findes rundt i Italien. Man ønskede at invitere indenfor, i denne verden af håndværk, hvor et virtuelt besøg kunne føre til et rigtigt besøg, f.eks. i smykkeværkstedet i Venedig, hvor Marisa fører det verdenskendte venetianske glasperlehåndværk videre efter århundredes traditioner. Det kan også være hos den romerske polstrer Luigi, hvor man som deltager i en workshop kan lære at ompolstre sin gamle sofa. Eller måske hos Lorenzo i Enna, hvor man kan lære at forme keramik.
Det tekniske udtryk er oplevelsesturisme og bag konceptet er de to arkitekter, Eleonora Odorizzi og Andrea Miserocchi, som begge har en kandidatgrad i Relational Design samt erfaring med konstruktionen af virtuelle fællesskaber. ’I 2013, da krisen rasede på sit højeste spurgte vi os selv, som så mange andre i dette land, hvad vi kunne gøre for at komme videre.’ Fortæller Eleonora fra sit kontor, der er placeret inde i en tidligere kraftværk i Trentino Alto Adige. ’Vores umiddelbare svar var, at Italien har to aktiver, turisme og kunsthåndværk og at vi måtte finde en metode til at sætte dem i spil ved hjælp af de digitale medier, vi i dag har til rådighed.’
Vi så et behov for at skabe en platform, hvor turisterne kunne komme i direkte kontakt med de mange kunsthåndværkere der er i vores land. Dette, kombineret med vores tidligere erfaring med at skabe virtuelle fællesskaber, blev starten på italianstories.it.
Eleonora og Andreas strategi var først og fremmest at opbygge et fællesskab af online brugere. De skabte en Facebook-side, en Twitter- og en Instagram-konto, og begyndte at fortælle historier fra de kunsthåndværkere, de med tiden etablerede kontakt til.
’Vi startede med at inddrage kunsthåndværkere fra vores egne områder, Trentino og Triveneto. Og så udvidede vi feltet gradvist. Mange af kunsthåndværkerne har vi besøgt i deres værksteder, andre har vi haft telefonisk kontakt med. ’Forudsætningen for at blive en del af Italian Stories netværk er, at man kan levere kunsthåndværk af meget høj kvalitet og vi ser også helst, at man kommer fra en familie med stærke håndværksmæssige traditioner. Derudover er det vigtigt at kunne relatere sig til de besøgendes behov. Dette har især værende gældende for pionererne i vores projekt. En af de vigtigste udfordringer undervejs har netop været at forklare vores mange medlemmer, hvad vi ønskede at opbygge, længe inden det var muligt for os at visualisere det for dem via online portalen. Vi mener derfor, at det er flot og godt gået af dem, der valgte at stole på os, inden vi kunne konkretisere vores ide for dem.’ Fortæller Eleonora Odorizzi.
’Mange kunsthåndværkere føler sig isolerede og ikke forstået. Er det muligt at ændre på?’
’Den kunsthåndværksmæssige verden lider nød i dag og har brug for at blive transformereret, hvilket ikke nødvendigvis har noget med makers eller 3D-printere at gøre. Eksplosionen af de digitale medier har haft en negativ indvirkning på både produktionen og salget af kunsthåndværk. Indtil for 40 år siden var det eksempelvis normalt at have en håndlavet julekrybbe af voks stående i sit hjem i Italien. Nu er de ualmindeligt sjældne at finde. Mange kunsthåndværkere har ikke været i stand til at tilpasse sig til den moderne æstetik selvom de er bevidste om egne håndværksmæssige kompetencer. Mange føler sig isolerede og ikke forstået. Er det muligt at ændre på? – Spørger vi os selv om. De fleste er klar over, at de har svært ved at få solgt deres produkter, men vi tænkte, at der måske kunne være interesse for at lære, hvordan man fremstiller produkterne. På den måde bliver kunsthåndværket i sig selv et produkt, der kan sælges sammen med den erfaring og viden den enkelte har, om de materialer, der anvendes i udføringen. Samtidig får håndværkerne også noget ud af de besøgende til disse workshop i form af motivation og inspiration til deres fremtidige værk.
Hos Italian Stories er det også muligt at få arrangeret individuelle forløb. ’Vi er blandt andet blevet kontaktet af en guldsmed fra London, der gerne vil besøge forskellige guldsmedsværksteder rundt i Italien. Med udgangspunkt i det har vi sammensat et program for hende, hvor hun skal deltage i to workshops i Firenze samt besøge et værksted i Venedig.’ Eleonora fortæller også om en fransk pige , som de har etableret et længerevarende praktikophold for hos et værksted med speciale i drejning af træ.
Det virtuelle fællesskab har i dag 60 medlemmer, men målet er at vokse til omkring 100. ’Vi er i dialog med en række kunsthåndværkere, vi gerne vil have med i vores fællesskab og på sigt er det tanken også at invitere museer og kunsthåndværksskoler til at være med.
Eleonora Odorizzi er tilfreds med de hidtidig opnåede resultater, især taget i betragtning at: ’Vi ikke har investeret i markedsføring, men kun har benyttet os af de sociale medier samt haft et fast nyhedsbrev.’ Siden lanceringen af platformen for et års tid siden, er der blevet formidlet omkring 200 oplevelser. Vi har i dag omkring tusinde faste brugere, og der har hidtil været cirka 150.000 besøgende på websiden. ’Italian stories er i opstartsfasen finansieret ved hjælp af fondsmidler fra EU’s projekt Seed, men vi har nu brug for nye investeringer for at kunne vækste. Nu er tiden inde for os til at tage de næste skridt.’ afslutter Eleonora.
