For italienerne er et godt måltid en essentiel del af livet. Det må gerne tage tid at tilberede, det må gerne koste noget, og det skal nydes. I Danmark kan vi lære en del af italienernes tilgang til mad. Også når det gælder om at give gode madvaner videre til vores børn.
Alle italienere sætter pris på god mad og har nogle særlige lokale livretter, som de er vokset op med, og som de får tit. Det betragtes som en menneskeret, og ikke en form for luksus, at unde sig selv at spise godt hver dag.
Det er et spørgsmål om prioritet, og folk i Italien betragter det på ingen måde som spildtid, hverken at købe ind eller at lave mad. Tværtimod er det nogle af dagens højdepunkter og tiltrængte frikvarterer, som de fleste sætter stor pris på.
I Danmark bruges der gennemsnitligt 28 minutter på den daglige madlavning. I Italien ville det aldrig kunne slå til. Her bruger man i nærheden af to timer om dagen i køkkenet, på markeder og i butikker. I weekenderne drejer det sig ofte om halve dage!
I forhold til danskerne går en langt større del af italienernes rådighedsbeløb til mad, og det gælder så vidt det overhovedet kan lade sig gøre alle sociale lag. Danskerne er blandt de europæere, der prioriterer mad lavest. 10,2% af vores indkomst bruger vi på mad – til sammenligning bruger italienerne knap 19,2% på landsplan, i Syditalien 25,6%.
Den legendariske søndagsfrokost
Måltidet er vigtigt til hverdag, men endnu vigtigere på fridage. 94% af alle italienere spiser søndagsfrokost med familien, og enhver festlig anledning bliver flittigt benyttet til at samles om et godt måltid – gerne bestående af fire-fem retter. At være sammen og hygge sig er altid forbundet med lækker mad, og det er også det første, man spørger hinanden om efter en stor fest. ”Hvad fik I at spise?” Ordet ’compagnia’ – eller ’company’ på engelsk – altså selskab eller ’at være sammen’, kommer i virkeligheden af ’con pane’, altså ’med brød’. Godt selskab er selvfølgelig kædet sammen med spisning.
Kræsne på den gode måde
Italienerne er på alle måder utrolig traditionsbundne, hvad deres køkken og spisevaner angår. Og så er de kræsne på den gode måde. Her synes jeg, danskerne med fordel kunne lære noget. Hvorfor vælge møgpasta til 12 kroner når en god pakke pasta koster 20? Der er mad nok til 4-5 personer, så det er jo ikke dyrt. Tilsæt god olivenolie, gode friske eller syltede tomater, basilikum, hvidløg og vupti; et lækkert måltid.
De fleste byboere i Italien kører jævnligt på landet, hvor de har gode forbindelser, der f.eks. skaffer helt frisk bøffelmozzarella, olivenolie, hjemmelavet eddike, tomater på glas, svampe osv. Alle kan lave mad, det er noget, man er flasket op med, og det foregår på slump. Kogebøger er et yderst sjældent syn i almindelige italienske køkkener. Ingen går op i decilitermål, ingen tæller teskefulde eller vejer ingredienser. De har det på rygmarven.
Børnene skal have det bedste af det bedste
De gode italienske madvaner grundlægges tidligt, og det ville være dejligt, hvis bare noget af det følgende kunne inspirere danske forældre. Hos børnelægen får man at vide, at efterhånden som modermælken slipper op, skal spædbørn spise mos kogt på nyindkøbte og friskkogte grøntsager med koldpresset jomfruolivenolie og friskrevet parmesan.
Når børnene er ca. ½ år gamle, får de dampet søtunge eller oksemørbrad som supplement.
Slagteren eller fiskehandleren gør sig selvfølgelig ekstra umage, når folk køber ind til en lille bambino, og der er naturligvis fuld forståelse for, at kun det bedste af det bedste er godt nok til børn. Fra børnehaven til og med 5. klasse får de frokost og sunde mellemmåltider i skolen. Langt de fleste skoler har eget køkken, hvor der bliver lavet et to-retters varmt måltid til de kære små, bestående af alskens lækre grøntsager, ris, kød, fisk, pasta osv.
Den nye generation hverdags-gourmeter
Når børnene så rykker op i ”scuola media”, hvor de går fra de er 11 til 14 år, skal de hjem og spise frokost. Det er nye tider for forældrene, der så skal leve op til den høje standard i skolerne. De trætte og sultne skolebørn lader sig ikke spise af med et par madder eller en pizza slice kl. 14. Næ, man får sms’er fra skolen med bestillinger som f.eks. ”Mamma, jeg tager lige Chiara og Lucia med hjem til frokost. Vi vil gerne have pasta al pesto, scaloppine i citronsauce og jordbær til dessert”.
En ny generation af kvalitetsbevidste hverdags-gourmeter er klar!
Eva Ravnbøl bor i Rom og arbejder for TV2. Har blandt andet udgivet kogebøger med italiensk mad, guidebøger til romerske restauranter og arrangeret gastronomiske ture. Se mere på evaravnbol.dk
