KATTEN MED DE NI LIV

31 Ottobre 2017
Comments off
2.241 Views

KATTEN MED DE NI LIV

En hundrede år gammel, amerikansk folkesang om en udspekuleret og ondskabsfuld kat, der kæmper på liv og død med en rar, gammel mand, er omsat til en herlig, politisk ukorrekt højtlæsningsbog for børn og voksne. ”Pokker ta’ den rådne kat” er nu oversat til italiensk, så italienske børn og forældre også får chancen for at more sig over den absurde humor.

Af Birgit Brunsted

 

Lene Ewald Hesel er glad for katte, ja, hun er faktisk ret begejstret for katte. Men det forhindrer hende ikke i at se, at katte også kan være udspekulerede, obsternasige og vil have deres vilje, koste hvad det vil.

Så det var selvfølgelig ikke til at stå for, da hun tilfældigt stødte på en gammel amerikansk sang, ”The cat came back”, der handler om en genstridig kat, som på det groveste udnytter en rar gammel mand.

”Sangen er over 100 år gammel, og jeg er vild med dens absurde humor og de overdrevne situationer,” siger Lene Ewald Hesel, der med vid og bid har kastet sig ud i en gendigtning af den groteske historie om den gamle mand, der prøver at komme af med den lumske kat, i en kamp der føres med alle midler.

Det blev til bogen ”Pokker ta’ den rådne kat!” der, som Lene Ewald Hesels øvrige børnebøger, er en højtlæsningsbog, hvis skæve vers og barske humor appellerer til både børn og voksne.

”Indholdet er skrapt, men børn kan kende forskel, for de ved, det ikke er virkelighed,” siger hun.

 

Politisk ukorrekt

Da ”Pokker ta’ den rådne kat!” var udgivet, mødte hun den italienske forfatter Antonio Pennacchi, særlig kendt for sin roman ”Mussolini-kanalen”. Han skulle holde foredrag, og hendes mand, Thomas Harder, skulle tolke. Lene Ewald Hesel viste Pennacchi bogen, og han kunne heller ikke stå for den rådne kat:

”Antonio Pennacchi faldt straks for bogen – han er vokset op med tårepersende fortællinger om stakkels fattige og sultne børn. Det tiltalte ham, at den er politisk ukorrekt, og han erklærede på stedet, at han ville oversætte den.”

Men så var der lige det, at Pennacchi ikke taler dansk.

Det problem blev løst ved, at Thomas Harder hjalp med en ordret grovoversættelse, især de specielle ord, Lene Ewald Hesel havde ’opfundet’: ”Så gik Antonio Pennacchi i tænkeboks og mailede en nat, at nu var det sidste på plads,” siger hun.

”Brutto Gatto Maledetto!”er udkommet i Italien med Jon Ranheimsæters illustrationer. Dog er én ting ændret i den italienske udgave, nemlig bagsidens tegning af katten, der triumferende sidder på den gamle mands gravsten. Det er for makabert for et italiensk publikum, mente forlaget, så den italienske udgaves bagside prydes af katten på en piedestal.

 

Både læser og lytter

Når Lene Ewald Hesel kun skriver børnebøger, der beregnet til højtlæsning, er det fordi, hun her ser en enestående mulighed for at få fat i både læser og lytter:

”En god højtlæsningsbog fungerer kun, hvis man tænker kontakten mellem læser og lytter ind, og det kan gøres med humor, som kan forstås på flere planer. Det er ikke nok, at bogen ser lækker ud, den skal lægge op til kontakt, og jeg bestræber mig på at bygge noget ind, der viser, at vi er to om det her.”

Lene Ewald Hesel har gjort sig mange tanker om den vellykkede børnebog: ”For mig er det en bog, der tillader børn fuldstændig at fordybe sig i et univers. Det kan være noget genkendeligt, som giver tryghed, eller noget nyt og ukendt, der giver barnet lyst til at udforske det.”

Hendes billedbøger om Bella-Ballade er et godt eksempel. Bella er tre år, yderst selvstændig og protesterer over snart sagt alt, mor vil have hende til. Vi har alle sammen mødt en Bella, og det er pointen:

”I bøger til helt små børn må der gerne være gentagelser, tryghed og forudsigelighed – og en happy ending,” siger Lene Ewald Hesel.

Comments are closed.