Matera 2019: en usædvanlig rejse mellem det hellige og det verdslige
Af Giuliana Holm
Med utallige udsigter, der tager pusten fra dig, og de ældgamle huse som smelter sammen med klipperne, er det ikke overraskende, at Matera, UNESCO-verdensarv siden 1993, blev valgt som europæisk kulturhovedstad i 2019.
At ankomme til hulebyen Matera er en stor begivenhed i sig selv, men at være der den 2. juli til den 630. udgave af festlighederne for byens skytshelgen, Maria Santissima della Bruna, er helt enestående.
Indgangen til det historiske centrum er betagende, vi bor på Hotel Caveoso i en typisk ”hule” indrettet med al komfort. Det er spændende at tænke på, at bondefamilier boede her med deres dyr frem til 1950. Vi befinder os i Caveoso-distriktet, en af de to ”Rioni” i Sassi. Vi går gennem de smalle gader og ankommer i løbet af et par minutter til hjertet af den antikke by, en af de få byer i verden, som har været kontinuerligt beboet siden forhistoriske tider. Foran Sassi står den fantastiske Parco delle Murge med sine over 150 kirker, der er hugget ind i klippen.
Næste dag, den 2. juli, opdager vi, at alt er lukket i anledning af festen, så vi nyder at kunne gå gennem gaderne uden trafik. Nogle få turister går rundt i byen under den varme sol. Hele byen følger udviklingen på live-tv, takket være videokameraerne placeret overalt. Ved middagstid, som i en western film, kommer hestevogne til katedralen, trukket af nervøse heste, prydet med gyldne bånd og hvide fjer på hovedet, mens rytterne bærer farvestrålende renæssance kostumer, udstyret med hjelme og hellebarder. Trompeterne spiller for at bebude Madonna’s forestående udgang, folk stimler sammen udenfor kirken for at vente på at Bruna løftes op på hestevognen.
Nogle af dem sidder og spiller kort på kirkens trappetrin, andre sveder og bruger energisk viften. Vi er også i mængden, og vi venter. Ved messens afslutning føres Madonna ud under applaus fra folket, som filmer hende med mobiltelefoner, der alle er højt løftet og rettet mod hendes hestevogn. Halvfjerds dristige unge mænd: “Vognens engle” eskorterer processionen frem mod triumfvognen, en fem meter lang papmache-vogn, hvor Madonna vil blive placeret.
Men den mest ophidsende del af optoget finder sted omkring kl. 23, når triumfvognen, efter at have gået hele ruten, vender tilbage til katedralen for at stille Madonnastatuen på plads, og igen vender tilbage til Piazza Vittorio Veneto, hvor den vil blive angrebet og revet i stykker. Derefter vil hver af Materas indbyggere tage et stykke med hjem som et tegn på held og beskyttelse. Denne gamle tradition, som så fint forbinder det hellige med det verdslige, stammer sandsynligvis fra perioden med de saracenske invasioner, hvor Materas befolkning foretrak at ødelægge de hellige billeder snarere end at lade dem falde i fjendernes hænder. Til den store finale bevæger vi os alle frem foran Murge, hvor der efter midnat vises et enestående flot fyrværkeri, der oplyser Gravina og Sassi og understreger skønheden i en meget usædvanlig, men også højtidelig, og ældgammel folkelig ceremoni.
