Caravaggio – La Natività con San Lorenzo e San Francesco d´Assisi Af Marianne Bech

23 Dicembre 2019
Comments off
189 Views

Caravaggio
La Natività con San Lorenzo e San Francesco d´Assisi
Af Marianne Bech

Michelangelo Merisi da Caravaggio (1571-1610) – i daglig tale Caravaggio – blev navngivet efter sit fødested, en lille by nær Bergamo i Lombardiet. Med sit blik, sit temperament og sin epokegørende teknik trådte han over tærsklen fra Manierismen til Barokken, som han kunsthistorisk er en af de væsentligste eksponenter for. Trods sit korte liv nåede han at skabe så stærke og uafrystelige malerier, at han stadig den dag i dag er en enorm inspirationskilde for kunstnere verden over. Publikum strømmer til Caravaggio-udstillinger, og mange af IL PONTEs læsere har uden tvivl set den britiske filminstruktør Derek Jarmans portrætfilm Caravaggio fra 1986 – og har læst tegneserien Caravaggio – Paletten og sværdet af Milo Manara. I hvert sit medie fabulerer de to kunstnere over Caravaggios geni, hans voldsomme temperament og sanselige, oprørske livsførelse.
I 1609, kort inden sin død, er Caravaggio i Palermo på Sicilien, og får til opgave at male det hellige øjeblik, hvor det nyfødte Jesusbarn tilbedes i stalden i Bethlehem. Maleriet skal hænge i kirken San Lorenzo. Sammenligner man hans maleri med andre af hans samtids tilbedelsesskildringer af Jesu fødsel, er det indlysende at der hos Caravaggio er noget helt nyt på færde. Den dramatiske, realistisk/psykologiske fortælleform, de stærke mættede farver, og den teknik han anvender med at modellere sine figurer op ved brug af lys og skygge – chiaroscuro (clairobscur eller tenebrism) – en teknik der kan karakteriseres som en begrænset koncentreret lyskilde, der får de belyste former til at træde ud fra baggrundens mørke. En magisk øjebliks-transformation, næsten som et lyn hvis skarpe lys flænger mørket. Denne måde at se og skildre verden på, er Caravaggios stærkeste kendetegn.
Jesusbarnet er svøbt i et klæde og lagt på det stråleje i krybben, som oksen ærbødigt er trådt tilbage fra. Maria sidder i en simpel klædedragt og betragter med ømhed sit lille nyfødte drengebarn. Omkring dem Joseph, helgener, hyrder, hvis reaktioner Caravaggio har skildret individuelt – fra dyb bøn til spørgende undren. Ikke mindst de afbildede personers hænder er et studie værd. Fra billedets øverste venstre hjørne – billedets dramatiske højdepunkt – stiger Guds engel ned. Englen bærer et skriftbånd med teksten GLORIA IN ECCELSIS DEO – englenes lovsang – i sin venstre hånd, mens højre arm rækker opefter mod Guds himmel, så der ingen tvivl kan være om at Jesusbarnet er Frelseren.
I 1951 blev Caravaggios Natività sendt til Milano i forbindelse med udstillingen ”Mostra del Caravaggio e dei caravaggeschi”. I den anledning blev kunstværket blandt andet undersøgt med infrarødt lys. Den viden undersøgelsen resulterede i, har også af helt andre end kunsthistoriske grunde været uvurderlig. De begrædelige og rå facts er, at maleriet 18 år efter blev stjålet.

Natten til den 18. oktober 1969 blev det store billede (268 x 197 cm) i San Lorenzo skåret fri af rammen, og er aldrig blevet genfundet. Det er et af de kunsttyverier der er omgærdet af mest mystik og flest konspirationsteorier. Den italienske Mafia mistænkes for at stå bag, og det frygtes at maleriet kan være destrueret. La Natività af Caravaggio er på FBI´s top-10-liste over kunsttyverier. En britisk ekspert i at kopiere umistelige kunstværker, Adam Lowe, der leder det Madrid-baserede Factum Arte digital restauration laboratory, har med sit team, ud fra et enkelt farvefoto fra året inden værket blev stjålet, og en samling sort-hvide glasplade-negativer fra maleriets seneste restaurering i 1951, skabt den hi-tech kopi af det stjålne mesterværk, som nu hænger i San Lorenzo kirken. Men intet kan erstatte den ægte Caravaggio. Nu, 50 år senere, hvor teorier og kriminaltekniske spor alle er løbet ud i sandet, har man appelleret til Pave Frans, i håb om hjælp ad andre kanaler.

” … La triste storia della Natività di Caravaggio
La Natività di Caravaggio, considerata una delle opere di grande prestigio dell’artista, è rimasta esposta qui fino al 1969, anno in cui è scomparsa misteriosamente. Nella notte tra il 17 ed il 18 ottobre infatti, durante quella che aveva tutte le caratteristiche per essere definita “una notte buia e tempestosa”, la tela è stata trafugata e di essa si sono praticamente perse le tracce. Sono state condotte diverse indagini e fatte parecchie supposizioni a riguardo: c’è chi sostiene che a rubare la tela sia stata la mafia che voleva rivenderlo al mercato nero; c’è chi sostiene che, non essendo riuscita a rivenderla, se ne sia ben presto sbarazzata; c’è chi sostiene che sia diventata uno scendiletto e che sia poi stata data in pasto ai maiali.
Quale sia la verità questo purtroppo non lo sappiamo. Sappiamo solo che in quel periodo non c’erano grandi controlli e chiunque poteva entrare facilmente nell’Oratorio. Non a caso sono diverse le statue che sono state rubate e anche di esse si sono perse le tracce.
Inizialmente al posto del quadro era stata posta un ingrandimento di una foto realizzata da Enrico Brai. Recentemente la foto è stata sostituita da una stampa che riproduce fedelmente il quadro originale. Certo nulla potrà mai sostituire la magia dell’opera originale, ma almeno in questo modo abbiamo una visione più completa ed esaustiva di quello che era l’Oratorio nel suo massimo splendore.”

www.ioamolasicilia.com/oratorio-di-s-lorenzo-a-palermo-capolavoro-serpotta/

www.arte.it/guida-arte/palermo/da-vedere/opera/nativit%C3%A0-con-i-santi-lorenzo-e-francesco-d-assisi-4540

Comments are closed.