Turist i mit kendte og i det ukendte Italien Af Ib Larsen

30 Ottobre 2020
Comments off
756 Views

Turist i mit kendte og i det ukendte Italien
Af Ib Larsen

Lige nu i disse Coronatider er det næsten endnu mere oplagt at tage til Italien, naturligvis med pligtskyldig forsigtighed mht. afstand, håndsprit og hvor det er oplagt: også med mundbind. Men med de meget få turister, kan man i fred og ro nyde alle herlighederne. Smittetrykket er lavere end i Danmark og opmærksomheden på alle sikkerhedsforanstaltninger er væsentligt højere end i Danmark. Så med omtanke bør man besøge Italien NU, ikke blot for at støtte den hårdtramte turistbranche, men fordi man NU kan komme tæt på alle seværdighederne og på afstand fra de andre, få turister.

Italien er et af den vestlige verdens vigtigste turistlande. Generationer af danskere og andre europæere har besøgt landet. Siden Guldalderen i 1800-tallet er forfattere og malere rejst til Italien: H.C. Andersen, Thorvaldsen, Eckersberg blot for at nævne nogle få. Italien er et af de lande i verden, som har fleste steder, bygninger og monumenter på UNESCOs Verdens Kulturarvs liste.

Mindst en gang i livet er det et must at komme til de store kultur- og kunstbyer i Italien: Rom, Firenze, Venedig etc. –MEN pas på: Man bliver nemt ”Roma-aholic”: Beslut dig før den første rejse – det er meget, meget stærkt vanedannende. De første mange gange man besøger en af disse skønne Città d’Arte har man travlt med at besøge museer og kirker – det er SÅ mange steder, som man bare skal nå at se.

I travlheden med at komme ind i Marcus kirken, Doge paladset, kirkerne mv i Venedig, glemmer man ofte – eller kan bare ikke nå – det vigtigste: Venedig selv, pladserne, broerne, lyset og stemningen. Værre er, at når man spørger mange turister om de fx har været i Venedig, Napoli eller Firenze, så svarer de: ”Ja, selvfølgelig”.

Det er en meget smuk by, lidt kaotisk. Vi tog derind en dag, mens vi boede på en campingplads eller på en agriturismo udenfor byen”. Men så har man ikke rigtigt oplevet disse skønne byer, der som alle byer i verden, netop er allerskønnest om morgenen, mens livet langsomt begynder, og inden de andre turister begynder at komme i tusindtal – og igen sidst på dagen, når turisterne begynder at forsvinde og det bløde aftenlys og den gode stemning igen indtager byen: Først da har man været og oplevet byen fra sin bedste side.

Men selv efter at man har besøgt de skønne Città d’Arte, måske flere gange, og har fået tid til at se selve byen, pladserne stemningen, gået langs floden eller langs kanalen og bare været og bare nydt la dolce vita, så mangler de fleste stadig at opleve det ‘rigtige Italien” – og ikke mindst at møde de ‘rigtige, almindelige italienere’ i deres helt almindelige hverdag. Det ‘rigtige og ægte’ Italien finder man i de små og ukendte byer og landsbyer, der hvor livet stadig leves på bedste italienske vis, – der hvor unge og gamle stadig deler fælles oplevelser og sammen bevarer traditioner og madkultur. Ofte møder man desværre repræsentanter for disse små, ukendte perler, som siger: ” Vi har ikke noget særligt i vores by – så tag ind til Bologna, Piacenza, Bari eller anden kendt by”. Men det er jo netop dette ganske særlige – at der ikke er noget særligt – som gør sådanne steder til noget specielt: Det ugentlige, omrejsende marked, hvor den italienske mamma køber ind, mens den heldige ægtemand får lov til at mødes med de andre mænd, måske spille kort på baren, tale om alt og intet, og nyde en caffè. Men det viser sig i øvrigt altid, at hver eneste lille by eller landsby faktisk har noget ganske specielt: Resterne af en etruskisk eller romersk civilisation, en skøn middelalderkirke, godt kunsthåndværk, en af Italiens bedste ristoranti eller en grædende Madonna og frem for alt udviser en enestående gæstfrihed.

Det er i de små byer – og jo mindre desto bedre – at man kan få praktiseret det italienske, som man besværligt har fået lært på aftenskolen; og selvom man kun kan få ord eller intet, så kan man slet ikke undgå at komme til at føre lange samtaler med de imødekommende og gæstfrie lokale: Med 10 italienske gloser, imødekommenhed og kropssprog, kommer man langt. Mange har skuffet prøvet at lufte aftenskolens italienske på rejse i fx Rom på hotellet og i receptionen fremsagt den korrekte sætning: ”Vorrei la chiave della camera numero ventidue”, for derefter at blive mødt af et lettere uforståeligt svar på ‘engelsk’.

En af de sikre og gode oplevelser i de mindre byer er de ugentlige markeder og tilbagevendende ”sagra”: Spørg på det lokale turistbureau, hvornår det ugentlige marked finder sted – og husk også at spørge om hvornår den næste ”sagra” finder sted i området. En ‘sagra’ kan være en høstfest, fest for den nye vin, kastanjer – men ALT kan blive fejret med en ‘sagra’: Den nyslagtede gris, trøfler, foråret, efteråret – alt! Der kommer i tusindvis af lokale besøgende til de mange boder. God stemning og frem for alt som alle, inkl. turisten, sætter pris på: ”Si mangia bene e si spende poco – man spiser godt og så er det billigt!”

WWW.IIS.DK

Comments are closed.