Filippo dyrker urter på en siciliansk skrænt: ”Årene i Danmark lærte mig om mit hjemlands potentiale”
Af Cecilie Marie Meyer
Fra 13 samtidige jobs til medejer af Danmarks største italienske rejsebureau. Filippo Filippeschi tog til Danmark for at blive en del af landets gunstige arbejdsmarked, men i dag bor han på Sicilien hvor han hjælper immigranter med at blive en del af øens udvikling.
Herfra Filippos have på kanten af Siciliens nordlige flanke er der uforstyrret udsigt til De Æoliske øer. Vulcano og Lipari ser ud til at være vokset sammen, når man ser deres silhuetter flyde på havoverfladen, og alt efter vejret er de enten lyserøde, blå eller grønne. Farverne blander sig med Filippos højbede lavet af kvas, træstammer og kaktusblade – sidstnævnte har han gravet ned i dybe lag, så de kan afgive deres fugt til grøntsagerne, når sommersolen bager.
Hvor finder man et køleskab uden fryser?
På skråningen bor også æslet Clorinda, der bidrager med at holde græsset nede mellem oliven- og frugttræerne, og med at producere gødning. Oppe i toppen af haven ligger Filippos hus, som han selv har bygget, og hvor han bor med sin kone, sin hund og sin kat. ”Jeg er selvforsynende med afgrøder hele året, og jeg har ingen fryser. Køleskabet måtte jeg importere fra Tyskland. I Italien er det åbenbart utænkeligt at have kølemuligheder uden også at have en indbygget fryser. Men på den måde tvinger jeg mig selv til kun at spise helt friske råvarer fra haven.”
Filippo taler flydende dansk – hvilket er usædvanligt for en bonde på Sicilien. Men sprogkundskaberne tilegnede han sig for 30 år siden, da han kom til København for at arbejde, og siden studere: ”Jeg havde hørt om Danmarks SU-regler, og syntes, det lød genialt. Og Danmark var også det eneste skandinaviske land i EU, hvor det var lettest at få opholdstilladelse. Jeg er opvokset i Toscana og havde lyst til at prøve noget nyt, og udfordre mig selv. Det danske velfærdssamfund imponerede mig, og sproget lærte jeg på aftenskole, men jeg studerede om dagen, og arbejdede med alskens ting. På et tidspunkt havde jeg 13 jobs: blandt andet som rengøringsassistent i weekenderne på Kommunehospitalet, og som IT-assistent på universitetet i hverdagene.”
Pionérarbejde indenfor turismen
I 1999 startede Filippo In-Italia med to kollegaer, som i løbet af et par år blev til Danmarks største rejsebureau med fokus på Italien. Igennem sine mange jobs havde han lært det danske samfund at kende, og forstod, at Italien kunne noget særligt hos skandinaverne. Filippo gad dog ikke tegne et stereotypt billede af sit hjemland: ”Vi ville formidle det rigtige Italien, så vores gæster fik en oprigtig fornemmelse af, hvem italienerne var, og hvad de kunne. Igennem os kom danskerne tættere på deres yndlingsland, og vi sørgede for, at der kunne komme gang i den lokale økonomi på steder, der sjældent havde set en turist. Vi var med til at skabe bæredygtig turisme i især Syditalien, som med sin natur, sin kultur og sine langt færre mennesker rummer den ro og italienske hverdag, som mange rejsende søger, når de er på ferie.”
Mens Filippo byggede In-Italia op, havde han også base i den lille by Naso på Siciliens nordkyst, beliggende mellem Cefalù og Messina. Hans kone var fra nærliggende Castell’Umberto, og sammen udvidede de huset på skrænten. ”Der var ingen tvivl om, at Sicilien var mit hjem. Der er noget med tidsfornemmelsen og de mennesker, der bor her, som er interessant. Industrialiseringen er aldrig rigtig nået til øen, og det gør, at der er meget plads, både fysisk og mentalt. Folk er innovative, og den tusindårige bondekultur er en skattekiste af viden. Jeg begyndte at udbygge min have, og opdagede, at jeg kunne dyrke alskens grønt og frugt grundet det fantastiske klima. I kølvandet på finanskrisen blev jeg meget syg af en kombination af stress og dårlig kost, men da jeg skiftede diæt og begyndte at leve af frugt, grønt, bælgfrugter og fisk, blev jeg rask. Jeg tog ikke så meget som en pille i perioden – de sunde råvarer, som Siciliens frugtbare jord tildelte mig, var min eneste medicin.”
Koordination uden grænser
I dag er Filippo ikke længere en del af In-Italia. Han havde brug for at være mere i sin sicilianske have, og i dag lever han af at være konsulent for den italienske rejsebranche – især de mindre spillere, der står på spring til at benytte turisme fra Nordeuropa som kærkommen boost af den lokale økonomi i de små samfund rundt omkring i Italien. ”Jeg vil gerne være med til at bygge bro mellem danskere og italienere. Men min ambition om at bygge broer inkluderer også hele Nordeuropa og faktisk også andre kontinenter. De mange år i Danmark har lært mig at stille spørgsmål til hver eneste detalje, så gæstfrihed kan opleves hjerteligt og professionelt anlagt. Vi kan have stor gavn af hinanden, og lære af hverandre. Sicilien og Syditalien er stadig ukendt land for mange, men landsdelen er oplagt at besøge – især set i lyset af corona-krisen, hvor folk tøver med at rejse til de sædvanlige, fyldte turistbyer ”.
For et par år siden gik begivenheden i Filippos naboby, Castell’Umberto, verden rundt: det var historien om, at byens borgmester nægtede at tage imod en gruppe bådflygtninge, der var kommet over havet. Men knap nok havde rygtet spredt sig, før indbyggerne i byen tog sagen i egen hånd og dannede foreningen ‘Coordinamento Senza Frontiere’. Staten sørgede for at få immigranterne indkvarteret, mens foreningen tog sig af at arrangere aktiviteter således, at de kunne blive en del af dagliglivet i byen og i gadebilledet. ‘Coordinamento Senza Frontiere’ oprettede for eksempel en sprogskole. Filippo var en af initiativtagerne, og underviste de nye gæster i italiensk. På pensum stod blandt andet den italienske grundlov, og weekenderne blev brugt i selskab med lokale familier, der inviterede afrikanerne på søndagsmiddag, og sørgede for, at de fik et netværk.
Et samfund i udvikling – ikke afvikling
I dag er de immigranter, som valgte at blive i byen, fuldt ud integrerede. En af dem, Mikael, hjælper Filippo i haven, og sammen har de skabt et bondefællesskab med andre italienere, der lærer af Mikaels viden hjemme fra Ghana. Filippo dyrker desuden planten aloe arborescens, som har helbredende egenskaber, og drømmer om at starte en forening, der med baggrund i viden fra den sicilianske bondekultur kan være en del af øens landbrugsrevolution: ”Lige nu er Sicilien et af Syditaliens mest innovative samfund når det kommer til brugen af oprindelige kornsorter, afgrøder og druetyper. Det er en ø i udvikling, ikke afvikling, hvor de unge er begyndt at vende tilbage til deres bedsteforældres jorde. At udkanten pludselig bliver det sted, hvorfra forandringen kommer, ser man over hele verden. Og det er et privilegium at være en del af.”
Har man lyst til at opleve Filippos have, der er udarbejdet efter permakulturmetoden, kan man skrive til profilen Aloe Sana via Facebook og Messenger.
