Lorenzo Lotto – Sacra Conversazione con i santi Caterina e Tommaso
Af Marianne M. Bech
Un capolavoro per Venezia / Et mesterværk til Venezia er titlen på et nyt udstillingsprojekt, som Gallerie dell´Accademia di Venezia har iværksat, for i de kommende måneder at sætte spotlight på en række mesterværker fra den venetianske renæssance, der befinder sig i internationale kunstinstitutioners samlinger rundt om i verden.
Vi befinder os lige nu midt i denne lammende og svære tid, ikke mindst for lagunebyen, hvor de store oversvømmelser sidste efterår blev efterfulgt af den verdensomspændende Covid-19 virus. Midt i en så uforudsigelig tid, er det godt at erfare – som i dette tilfælde på kunstfronten – at man finder nye måder at styrke det stærke bånd mellem kunstens institutioner og deres store efterhånden stærkt understimulerede publikum. Og på samme tid styrker og udbygger dialogen og samarbejdet med andre økonomisk hårdt ramte kunst- og kulturinstitutioner, der har måttet udskyde eller helt aflyse en lang række planlagte projekter. En erkendelse af, at tidsdimensionen er et elastisk begreb. Det er da også dét, som dette initiativ skal ses i lyset af.
En væsentlig pointe bag planlægningen og udvælgelsen til udstillingerne er, at de korttids-indlånte mesterværker bliver præsenteret i dialog med mesterværker fra Gallerie dell´Accademias egen permanente samling. Som publikum får vi hermed en helt unik mulighed for at sammenligne, nærstudere og udforske.
Sacra Conversazione con i santi Caterina e Tommaso (malet 1526-28)
Det første mesterværk i rækken tilhører Kunsthistorisches Museums samling i Wien, og er malet af den venetianske renæssancemaler Lorenzo Lotto. Maria sidder i sin himmelfarvede folderige kjole med Jesusbarnet ved foden af et stort mørkt træ, i hellig samtale med to knælende helgener, der ifølge tolkningerne forudsiger Jesu skæbne. Marias blik og opmærksomhed er rettet mod apostlen Thomas. Santa Caterina, der blev helgenkåret i 1461, er klædt i en smuk grøn kjole og rødt sjal. Hun holder bogen, som Jesusbarnet nysgerrigt bladrer i, mens hun drejer ansigtet og ser på apostlen Thomas´ hænder, der er samlet i bøn. Ved hendes side ses torturhjulet. St. Thomas i den blå og røde kjortel støtter lansen over sin skulder – attributtet han oftest afbildes med, da han ifølge en mundtlig tradition blev dræbt med en lanse af en hedning. I dette maleri, der aflæses som forudsigelser, refererer lansen formentlig også til lansen som Jesus blev stukket med på korset. Den hvid-gyldent klædte engel nærmer sig for at krone Maria med en krans af vinca løv. Vinca med de blå blomster symboliserer renhed og styrke, og blev fra Middelalderen symbolsk forbundet med Jomfru Maria. Gå på opdagelse i de mange andre detaljer med symbolsk betydning. Den der bestilte maleriet, har utvivlsomt været meget velhavende, for Marias kjole er malet med blå lapis lazuli – et meget kostbart pigment, der giver en særlig og sjælden intensitet i malerier. Englens himmelske gestus samler dynamikken til et intenst flow mellem de hellige personer. I baggrunden fortoner det solbelyste italienske landskab sig. Trods det dystre forudanende motiv, er der en ophøjet ro, uafvendelig afklarethed og koncentration over maleriet, der virker som balsam på ens indre uro i disse tider. Et sandt mesterværk.
Sacra Conversazione udstilles indtil den 17. januar 2021 i dialog med et af Lorenzo Lottos andre mesterværker Ritratto di giovane gentiluomo (portræt af en ung gentleman, malet c. 1535), der tilhører Gallerie dell´Accademias egen samling.
Lorenzo Lotto blev født c.1480 i Venezia, og hører blandt den venetianske højrenæssances store malere. Han er mest kendt for sine alterstykker, religiøse motiver, og som en af de betydeligste portrætmalere i første halvdel af 1500-tallet. Han har dog gennem århundreder delvist stået i skyggen af samtidige italienske kunstnere som Giorgione, Bellini, Tizian. Han er nævnt i kunstneren og arkitekten Giorgio Vasaris bog Le Vite fra 1550, som gennem levnedsforløb og anekdoter beskriver de mest betydningsfulde italienske malere, billedhuggere og arkitekter i hans samtid. Lorenzo Lotto har efterladt sig breve og notesbøger, som giver indtryk af en rastløs, bekymret ener, med et hypersensitivt temperament. Han forlod tidligt fødebyen Venezia, og rejste rundt mellem de Norditalienske byer for at udføre de bestillinger han fik, men var også i Rom fra 1508-1510, og vendte tilbage til Venezia i flere perioder. Han endte sine dage i 1556 som Franciskanermunk i byen Loreto.
Lorenzo Lotto har en individualistisk ofte excentrisk stil i sine portrætter, som har gjort ham berømt for hans eminente evne til at gengive de afbildede personers psykologiske personlighedstræk. Den amerikanske kunsthistoriker Bernard Berenson, der havde speciale i Renæssancen, har æren for en fornyet opmærksomhed og interesse for Lorenzo Lotto i begyndelsen af det 20´ende århundrede, han er endog af eftertiden blevet kaldt den første psykoanalytiske maler – en maleriets Henry James.
Gallerie dell’Accademia er et museum for Venetiansk kunst før det 19´ende århundrede.
Du finder det i Scuola della Carità på sydsiden af Canal Grande i bydelen Dorsoduro.
Tjek åbningstider, ændringer m.m. på www.gallerieaccademia.it
