København er verdens arkitekturhovedstad i 2023
Af Anna Maria Indrio (Atenastudio) Projektleder
og Christian Fogh Arkitekt Ph.D.
Denne anerkendelse understreger byens betydning som et arkitektonisk centrum og fejrer dens enestående arv inden for arkitektur og urbanisme.
Valget af København som arkitekturhovedstad er ikke tilfældigt, men resultatet af en lang proces med byudvikling og et løbende engagement i at fremme arkitektonisk kvalitet og bæredygtighed.
Byen er kendt for sit fokus på design, innovation og skabelsen af harmoniske byrum i et miljø, der forbinder den vigtige historiske arkitektoniske arv med nutidig smag, og som er projiceret mod en bæredygtig fremtid i harmoni med naturen og dens behov.
Byen har taget bæredygtighed til sig som et grundlæggende princip i sin byudvikling. Bæredygtigt design og byplanlægning, der er orienteret mod borgernes velbefindende, er blevet søjler i den københavnske arkitektur. Resultatet er en by, hvor grønne områder, cykelstier og offentlige rum spiller en central rolle i borgernes daglige liv.
I denne sammenhæng repræsenterer Wind Tower-projektet et vigtigt bidrag til Københavns arkitektur. Denne økologiske og bæredygtige struktur, der er designet i samarbejde med DMI (Danmarks Meteorologiske Institut), CLT – Denmark, som er en producent af krydslamineret træ, og Standard System Engineering, et italiensk firma, der opererer i Danmark, giver offentligheden en fordybende oplevelse i meteorologiens historie og fremtidige klimaudfordringer.
Det andet tema er repræsenteret i sloganet “Leave no one behind”, et inkluderende projekt, der anerkender behovet for at give alle den værdighed og komfort, de har brug for i en verden, der udvikler sig i retning af fuldstændig bæredygtighed. Det er stadig utopisk på nogle måder i dag, men det ønskes designet og gennemført med små og store arkitektoniske og sociale bevægelser, der er så kære for den skandinaviske tradition.
Den internationale arkitektkonference, der blev afholdt i København i begyndelsen af juli, har til formål at skabe en atmosfære af udveksling af de bedste arkitektoniske praksis, samarbejde og inspiration blandt deltagere fra forskellige lande.
Vindtårnsprojektet er i denne sammenhæng et vidnesbyrd om den innovation og arkitektoniske kreativitet, der definerer København som en vigtig hovedstad for moderne arkitektur.
Athen er hjemsted for det oprindelige Vindenes Tårn, også kaldet Horologium.
Dette antikke monument, som stammer fra den græske æra 100-50 f.Kr. og stadig står ved foden af Akropolis, var designet til at måle vinden og solen for at hjælpe skibe med at navigere.
Ind i tårnet
Det tårn, vi har skabt, er tænkt som et elegant, enkelt, smukt og helt igennem bæredygtigt design kombineret med moderne teknologi til overvågning af klimaforandringer.
Publikum vil opleve en rejse gennem meteorologiens og de meteorologiske instrumenters historie og få et glimt af, hvad fremtiden bringer, når det gælder klimaudfordringer.
Når du træder ind i dette rum, vil du lære om disse naturlige elementer og vigtigheden af teknologi til at løse fremtidens klimaproblemer. Tårnet er defineret som et ottekantet rum med en diameter på ca. 4,5 meter, der hælder en smule opad og danner et rum i sig selv for at skabe en dramatisk og næsten sakral effekt.
Ved at vippe de 8 meter lange paneler, der er støbt i ét stykke, ca. 3 grader, opnås et stærkt og forførende kig opad, hvorigennem man kan skimte himlen,
og instrumenterne er synligt placeret udefra.
Det er et næsten helligt rum, der fremkalder en stærk følelsesmæssig arkitektonisk oplevelse, som understreges af materialerne i det monokrome rum.
Inde i tårnet følger den besøgende en udstillings sti fra tårnet til immaterialiteten af de konstant opdaterede meteorologiske data.
