Design for en bæredygtig fremtid
Interview med Professor Daniela Pigosso
Ved Leonardo De Chiffre
Bæredygtighed er afgørende, hvis vi ønsker at sikre, at livet på vores planet også kan trives i fremtiden. Vi har bedt Professor Daniela Pigosso, en ledende stemme inden for Design for Absolut Bæredygtighed ved DTU, forklare hvad det egentlig kræver at arbejde hen imod en mere bæredygtig fremtid – både i Danmark og internationalt.
I hvilken retning bevæger forskningen i design for bæredygtighed sig?
Det er en virkelig spændende tid, vi lever i. Forskningen bevæger sig væk fra blot at “gøre mindre skade” til at gentænke helt fundamentalt, hvordan produkter, tjenesteydelser og systemer kan designes med målet om at skabe løsninger, der faktisk er “gode nok” inden for planetens formåen. Det handler ikke længere kun om at gøre produkter mere energieffektive; det handler om at designe løsninger for et godt liv inden for planetens grænser gennem cirkularitet, systemisk forandring og regenerering. Cirkularitet dækker over det at genbruge produkter og materialer, hvilket kræver en forandring af hele systemet med produktion og anvendelse, således at naturen kan have mulighed for at regenerere. Vi ser langt flere tværfaglige tilgange nu, hvor design, ingeniørvidenskab, adfærdsvidenskab og social innovation smelter sammen.
Hvad er de største udfordringer for at opnå bæredygtighed?
En af de største udfordringer er, at de fleste nuværende indsatser stadig fokuserer på relative forbedringer – altså at gøre tingene en smule bedre – i stedet for at holde sig indenfor de absolutte grænser, som planeten kan bære.
At opnå absolut bæredygtighed kræver en systemisk transformation, ikke blot optimering. En anden stor udfordring er måling: vi har brug for bedre metoder til at vurdere, hvad “godt nok” egentlig betyder, og vi har brug for et kulturelt skifte mod at acceptere grænser, hvilket imidlertid er svært i vækstorienterede økonomier. Og selv når der sker forbedringer, kan der opstå utilsigtede, negative effekter, de såkaldte reboundeffekter. Et eksempel herpå er delebiler, der får mange til at droppe egen bil, men som ofte bruges mere skødesløst og får en kortere levetid, så der i virkeligheden skal bruges flere biler. Delebiler kan erstatte cykel- og kollektiv transport, hvilket også øger det samlede bilbehov – en tydelig reboundeffekt.
Hvordan håndterer man reboundeffekter?
Det er bestemt ikke nemt – det er faktisk en af de store udfordringer inden for bæredygtighed. På DTU udvikler vi metoder, der hjælper virksomheder med at forstå de potentielle reboundeffekter af deres innovationer, hvad enten det drejer sig om nye produkter, teknologier eller systemer. Vi kvantificerer disse effekter ved hjælp af avancerede simuleringsmodeller og foreslår strategier, der kan forebygge dem – alt sammen tidligt i designprocessen, inden løsningerne implementeres i praksis. På den måde kan vi sikre, at bæredygtige løsninger faktisk bidrager til absolut bæredygtighed, hvor det samlede ressourceforbrug og miljøaftryk reelt reduceres.
Hvordan står det til med de politiske beslutningstagere?
I Europa ser vi mere fokus på at sætte absolutte ressourcegrænser og fremme bæredygtigt forbrug – ikke kun grønnere produktion. Men den politiske vilje til at gennemføre stærke tiltag er stadig skrøbelig og halter ofte bagefter den videnskabelige evidens. Dette fordi politikere er nødt til at tage hensyn til mange forskellige interesser. Når det er sagt, er jeg håbefuld. Vi har i Danmark for nylig udgivet et anbefalings-dokument til politikerne om reboundeffekter sammen med EU-Kommissionens Joint Research Centre og igangsat et projekt med flere europæiske og danske aktører, der spiller forskellige roller i det politiske system.
Var det det, der bragte dig til Danmark?
Ikke helt. Jeg kom første gang til Danmark for 15 år siden som gæste-ph.d.-studerende og blev hurtigt fascineret af landets stærke fokus på bæredygtighed – noget, der går langt ud over blot ord og faktisk er dybt indlejret i både kulturen og hverdagslivet. Jeg blev også tiltrukket af den danske livsstil, hvor balancen mellem arbejde og fritid, stærke fællesskaber og en høj livskvalitet skaber et helt unikt miljø. Det var de værdier, der fik mig til at beslutte, at Danmark skulle være mit hjem.
Hvad laver du på DTU?
Jeg arbejder i Sektionen for Design for Bæredygtighed på Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi. Mit fokus er på, hvordan design kan være en drivkraft i overgangen til absolut bæredygtighed. Jeg underviser, vejleder forskningsprojekter og samarbejder tæt med industripartnere og beslutningstagere om at tackle reelle udfordringer – fra udvikling af cirkulære produkter til strategier, der sikrer, at vores samlede ressourceforbrug og miljøpåvirkning faktisk reduceres.
Tror du, at dit arbejde kan få international betydning?
Det håber og forventer jeg bestemt! Bæredygtighed er en global udfordring, og løsninger udviklet ét sted kan ofte inspirere og tilpasses andre steder.
Jeg arbejder tæt sammen med kolleger og organisationer i verden og i hele Europa – og herunder en hel del også i Italien, f.eks. et stort europæisk forskningscenter i Ispra ved Lago Maggiore. Jeg tror, at den største effekt ofte kommer af at udvikle rammer og værktøjer, som andre kan tilpasse til deres lokale forhold, fremfor at forsøge at påtvinge en universalløsning.
Dit navn lyder meget italiensk. Hvad er dine forbindelser til Italien?
Ja, mit navn er italiensk, og det er ikke tilfældigt – jeg har italiensk pas, da mine bedsteforældre kom fra fire forskellige steder i Italien: Carovigno, Pigozzo, Lucca og Roma. Selvom jeg voksede op i Brasilien – som i øvrigt har den største italienske diaspora uden for Italien med omkring 31 millioner mennesker med italienske rødder – har Italien altid været en naturlig del af min identitet. I Danmark giver ARSID mig mulighed for at samarbejde med mange italienske forskere og kolleger, hvilket styrker min forbindelse til Italien yderligere. Det er inspirerende at kunne trække på mine kulturelle rødder, når jeg arbejder med bæredygtighed og design – to områder, hvor italiensk kreativitet og innovation har sat globale standarder.
