I Eurolandene er Italien, Grækenland og Spanien blandt de ti lande, der har oplevet den største nedgang i lykkefølelse, og de er nu nogle af dem, der lider mest under en lang række økonomiske, politiske og sociale problemer
Det fremgår af den fjerde udgave af World Happiness Report 2016 Update (WHR), der bliver udgivet af FNs Sustainable Development Solutions Network (Sdsn). Rapporten bygger på tal fra årene 2013-15 og omfatter 156 lande. Man kan også godt måle lykke, og der er især seks samfundsforhold, der afgør graden af lykke: Bruttonationalprodukt pr. person, den forventede levealder med godt helbred, kvaliteten af sociale relationer, friheden til at foretage livsvalg, fravær af korruption, og gavmildhedskulturen. Listen kårer Danmark som verdens lykkeligste land.
Det er på førstepladsen for tredje gang siden 2012. Efter danskerne finder vi schweizerne og islændingene, efterfulgt af Norge, Finland, Canada, Holland, New Zealand, Australien og Sverige. De samme lande lå i top ti sidste år, men der er byttet om på rækkefølgen. I Eurolandene er Italien, som fastholder sin 50. plads fra året før, Grækenland og Spanien blandt dem, der har haft den største nedgang på lykkeområdet, og de er også rykket ned på flere andre områder siden 2007. Elementer som ungdomsarbejdsløshed – og den deraf følgende bekymring for fremtiden – og korruption er de faktorer, der har haft størst indflydelse på de italienske resultater. Det fremgår således tydeligt, at når man skal finde verdens lykkeligste lande, det vil sige de lande, hvor livskvaliteten er bedst, klarer Nordeuropa sig godt, netop fordi den sociale og politiske velstand her falder sammen med den personlige.
Dette års udgave af WHR vurderer også for første gang, hvilken rolle følgerne af den ulige fordeling af goder spiller i de forskellige lande. Tallene understreger desværre, at uligheden på lykkeområdet er vokset betydeligt (mellem perioden 2012-15 og perioden 2005-2011) i de fleste lande i næsten alle verdensdele og hos verdens befolkning generelt. Listen viser derfor, at når man skal udpege de lande, hvor man lever bedst, er man nødt til at se på borgernes levevis, muligheden for let adgang til offentlige ydelser, lægehjælp, uddannelse, muligheden for fritidsbeskæftigelser og adgang til bæredygtig offentlig transport. Det var i en historisk resolution på generalforsamlingen i juli 2011, at FN opfordrede politikerne til at tage større hensyn til de faktorer, der afgør, hvordan jordens befolkning opfatter deres velstand, og det kan ses på denne liste. ”Målingen af, hvor lykkelige folk føler sig, og opnåelsen af velstand bør være punkter på dagsordenen hos alle de nationer, der har sat sig bæredygtig udvikling som mål” – hævder økonomen Jeffrey Sachs, der er direktør for Earth Institute på Columbia University og medudgiver af rapporten. ”Det gode liv – siger Sachs – bør fremmes med en holistisk tilgang, der kombinerer økonomiske, sociale og miljømæssige mål. Vi bør skabe samfund, der udvikler sig, er retfærdige og miljømæssigt bæredygtige.” Det bekræfter, hvorfor folk, når de skal vurdere deres reelle tilstand af lykke, bortset fra rent praktiske forhold, først og fremmest refererer til værdier som næstekærlighed og gode sociale relationer.
