Pinot noir blev “født” i Bourgogne og har siden det syvende århundrede af vor tidsregning dannet basis for nogle af verdens fineste vine. Ikke en typisk italiensk druen, men flere og flere vinproducenter er i gang med at producere pinot nero
Italien er ikke umiddelbart det land, som vinelskere forbinder med pinot noir eller, rettere sagt, pinot nero. Generelt siges det, at klimaet i Støvlelandet er for varmt, og ud over klimaet spiller også jordbunden, en stor rolle. Så snart man fjerner druen fra den stenede jern- og kalkholdige jord, er resultaterne mindre gode. I nyere tider blev pinot noir importeret til Italien af generalen Emilio de Sambuy omkring 1850’erne i Lesegno i Cuneo provinsen, Piemonte. Tidligere, allerede omkring 1720, importerede Storhertugen af Toscana stiklinger af pinot noir til sine vinmarker omkring Firenze og Viareggio. Før vinlusens hærgen (1840-1900) blev pinot nero dyrket i bl.a. Piemonte, Lombardia, Veneto, Emilia, Umbria, Toscana, Marche og Sicilien. I teksterne, der blev udgivet
efter 1900, er situationen radikalt ændret og dyrkning af druen så begrænset, at man næsten kunne liste navnene på de vinbønder, der beskæftigede sig med druen.
Bruges også til mousserende vine Pinot nero holdt stand i Piemonte og der nævnes nogle mindre vinmarker med pinot nero ved Barbaresco. Ellers blev pinot nero sjældent vinificeret særskilt, men som oftest blandet med andre druer til løsvægtssalg på markederne i Alba og Asti. Familien Gancia, pionér inden for “champagne”-industrien i Italien, støttede de vinbønder, der ville plante pinot noir i Piemonte ved at garantere købet af hele høsten. Pinot nero blev plantet også i den tilstødende region Oltrepo’Pavese, som i dag er storproducent af pinot nero. Overlevelsen af
vinen i distriktet skyldes igen familien Gancias store behov for druen til deres produktion af mousserende vine. Som et kuriosum kan nævnes, at pinot nero også dyrkedes af markisen Leopoldo Incisa ved Rocchetta Tanaro i Piemonte. Han importerede stiklingerne fra Chiroubles, Montpellier, og fra planteskolen Andre Leroy i Angers, hvis moderne pinot nero i dag sælges under navnet “Marchese Leopoldo”. Hvis navnet Incisa lyder bekendt, er det fordi, det er den familie, der i dag står bag den berømmelige Sassicaia. I cirka halvfjerds år, fra 1900 til primo 1970erne, har pinot nero kun spillet en komplementær rolle i den italienske vinproduktion. Det er først med de forbedrede økonomiske vilkår i landet og med åbningen af de store udenlandske markeder, at nogle italienske vinproducenter har følt lysten til at måle sig med “dronningedruen”.
Fire pinot nero distrikter
Efter de første eksperimenterende år, kan man i dag identificere fire distrikter, hvor der dyrkes pinot nero, med en vis kontinuitet: 1. Sydtyrol-Alto Adige, 2. Piemonte, 3. Mugello-Toscana, 4. Oltrepo´Pavese. Der foregår også en del beplantninger på Etna-skråningerne på Sicilien, som kunne blive nummer 5. Den mest spændende pinot nero leveres i dag af Sydtyrol-Alto Adige, hvor druen har en lang tradition, og det kølige klima med temperaturskift mellem dag og nat er gunstigt for langtidsmodnende frugter. Piemonte, som har længe været under indflydelse af den franske kultur, kan datere sine første beplantninger af pinot noir til årene omkring 1830. Toscana er kommet godt med på pinot nero-kortet takket være de mange beplantninger i den kølige bakkejord ved Mugello, ved foden af Appennini bjergkæden. Oltrepo´Pavese er – til manges overraskelse – det næst største område i Europa, hvor der dyrkes pinot nero, mindre end i Champagne, mere end i Bourgogne. Bortset fra nogle ganske få producenter som har klare ambitioner i retning af kvalitet, sender Oltrepo´ sine pinot nero-druer til champagne industrien og til produktion af vellavede, men ret ordinære pinot nero, som regel i “vivace” stil.
Vulkansk jord ved Etna Hvad Etna angår, er vi stadigvæk ved den spæde begyndelse, men den vulkanske jordbund giver løfte om at være lige så velegnet til kvalitets pinot nero, som de traditionelle, kalkholdige vinmarker i Bourgogne. Vi har allerede smagt nogle fine og personlige Pinot Nero fra producenten Massimiliano Calabretta i Randazzo. Smag og behag kan diskuteres, men der hersker ingen tvivl blandt vinelskerne om, at det er pinot noir, som er dronningdruen. Den drue alle vinproducenter ønsker at tæmme om ikke andet så for at vise, at de kan lave vin.
CARLO MEROLLI
Carlo Merolli, f. 1949, er født i Italien. Han var oprindelig flådeofficer, men begyndte så at læse dansk ved universitetet i Rom. Studierne førte ham til Danmark, hvor han efter diverse jobs fulgte sin naturlige inklination og begyndte at sælge sit lands vine til danskerne. Det siges, at Carlo ene mand, er den, der har gjort mest for at få danskerne til at sætte pris på italiensk vin.
Fra 1996 har han styret sin vinhandel fra Virum og har gennem mange år haft en fast og loyal kundekreds, hvor nu tredje generation er begyndt at købe hos ham.
Carlo Merolli udsender sine underholdende og velskrevne Vinhandlerbreve på nettet, hvor han kommer vidt omkring i det italienske univers.
Vinen er Carlo Merollis lidenskab. Men han har én til: Fodbold. Den dyrker han i B 93, hvor han spiller sammen med andre old boys, der alle er gamle venner. bb
