EN BOG, EN VEN

8 Marzo 2017
2.022 Views

En forfatter har forskellige motiver til at skrive en bog: forfatteren betragter den som socialt nyttigt, ønsker at udtrykke sine tanker om Verden, eller at fortælle en oplevet eller opfundet historie.
Måske får bogen en præmie. Litterære præmier udgør en anerkendelse af de mere relevante værker. De giver forfatterne prestige og bidrager til værkets udbredelse til en bredere kreds af læsere. Blandt italienske litterære priser skal her omtales nogle få: Hans Christian Andersen pris, Premio Campiello, Premio Strega og Premio Bancarella.
H. C. Andersen pris betragtes som den vigtigste italienske pris for litteratur for børn. Den er grundlagt i 1982 og knyttet til den liguriske by Sestri Levante, hvor HCA opholdt sig i 1833.
Den første uge i juni bliver der liv i Sestri i form af optog og udstillinger for børn og voksne. I 1970 gik prisen til Gianni Rodari. Her er et lille stykke fra ”Æventyr i telefonen”: I Bologna beklager man sig over, hvor mange is børnene spiser og hvad de koster. For at gøre en ende på problemet besluttede man at bygge et helt palads af is, lige på byens plads, Pza. Maggiore”.
Præmien Campiello blev oprettet i 1962 på initiativ af en række erhvervfolk i Veneto, som ønskede at bidrage til udbredelsen af italiensk kultur. Det første præmierede værk var Primo Levi’s “Tøbruddet”. I 2004 kom turen til ”En båd i skoven” af Paola Mastrocola. Hovedpersonen Gaspare fra en lille ø i Syditalien bliver af sin far sendt til Torino for at studere. Men han føler sig på det forkerte sted, som en båd i skoven.
Premio Strega er den bedste kendte pris. Den blev oprettet kort efter krigen, i 1947, med den tanke at bidrage til Italiens kulturelle genfødsel efter krigen. Initiativtagere var Goffredo og Maria Bellonci og Guido Alberti, som ejer firmaet bag den kendte likør Strega. Den første roman, som fik præmien var Ennio Flaiano’s Tid til mord”. Senere har bl.a. Cesare Pavese, Anna Maria Ortese, Dacia Maraini, Natalia Ginzburg, Elsa Morante, Alberto Moravia, Margaret Mazzantini, Umberto Eco og Giuseppe Tomasi di Lampedusa modtaget prisen.
I 1986 var det Maria Bellonci selv, som vandt prisen for “Privat renæssance”, en moderne roman, en engageret analyse af renæssancen, personificeret ved Isabella d’Este, som var gift med hertugen af Mantova, samt en fiktiv person, Robert Pole, som er en engelsk præst.
Premio Bancarella blev startet i 1953 på initiativ af boghandlerne. Ved tildelingen af denne præmie tages både hensyn til bogens litterære værdi og dens salgbarhed. Uddelingen finder sted I juli måned i Pontremoli. Blandt modtagerne i tidens løb er Giovannino Guareschi, Oriana Fallaci, Susanna Agnelli, Umberto Eco og Gianrico Carofiglio. I 2001 vandt Andrea Camilleri prisen med “En tur i Tindari”, som var grundlag for TV-filmen med Luca Zingaretti i rollen som kommissær Montalbano.
God læselyst!

Leave A Comment