Palermo er italiensk kulturby 2018
Af Cecilie Marie Meyer
Med en unik fortid, der både tæller grækere, romere, arabere og normannere, er Palermo en af Syditaliens mest vægtige byer hvad angår historie og kulturelt frisind, og det var en af grundene til, at Palermo i sommer blev udråbt som italiensk kulturby 2018. Men hvad vil det sige at være kulturby, og hvad kommer Palermo til at tilbyde sine gæster i løbet af kulturåret? Vi har kigget på den fascinerende storby.
Sommerslottet ligger opslugt af Palermos brølende trafik – lige dér vest for bykernen, hvor de gamle bykvarterers knoldede middelalderhuse glider over i høje boligkomplekser og flimrende trafikkryds, hviler Palazzo della Zisa som en sær dinosaur fra en eksotisk fortid. I sin bug gemmer slottet på noget usædvanligt – nemlig en knap 900 år gammel gravsten, der på intet mindre end 4 sprog fortæller om signora Anna – moderen til en af normannerkongen Ruggeros vigtigste præster, der døde i 1148, og hvis minde gravstenen hædrer på henholdsvis græsk, arabisk, hebraisk, og latinsk.
Gravstenen er ikke mere end 33 centimeter høj og 44 centimeter bred, men ikke desto mindre er ‘La Lapide Quadrilingue’ et af de smukkeste eksempler på den kulturelle og religiøse smeltedigel, som Palermo har været i tusindvis af år. Dengang var byen et af Europas mest frisindede og multikulturelle centre, og det er blandt andet den fortid, som i sommer fik det italienske kulturministerium til at udråbe Palermo som Italiens kulturhovedstad 2018.
Første syditalienske kulturby
Opløbet var tæt: byer som Ercolano – staden i Vesuvs skygge hvis romerske civilisation blev begravet af lava i år 79, men hvis ruiner og mosaikgulve er meget mere velbevarede end i den noget mere berømte naboby Pompeji – Alghero på Sardiniens vestkyst med det catalanske præg, og universitetsbyen Trento var blandt de mange, der havde sat næsen op efter at blive italiensk kulturby.
Valget faldt dog på Palermo. Kulturminister Dario Franceschini gav blandt andet denne begrundelse til avisen Il Giornale della Sicilia: ”Palermo er i sig selv en hovedstad i hjertet af Middelhavet, en by der er blevet central takket være sin vækst indenfor kultur-og turistsektoren, en model der kan vise resten af Italien, at det er muligt at satse på kreativitet for at skabe innovativ og intelligent beskæftigelse”.
Efter kulturministeriets jury havde gennemgået Palermos planer, der henover 2018 skal fylde Siciliens hovedstad med kulturbegivenheder og besøgende, vandt Palermo titlen som italiensk kulturby som den første syditalienske af sin slags. De foregående år er henholdsvis Pistoia i Toscana og Mantova i Lombardiet løbet med æren. Men juryen kunne især ikke modstå Palermos spændende, kulturelle fortid, som for nylig er blevet hædret af Unesco, og som også rækker udover hovedstaden. Den 3. juli i år udnævnte Unesco nemlig en rute, som forbinder Siciliens 3 største perler indenfor den arabisk-normanniske periode, til at være en del af vores kulturelle verdensarv: Det drejer sig om bygninger fra år 827 og 300 år frem, hvor Siciliens magtbalance tipper fra arabisk til normannisk dominans, og Europa ser en forbløffende homogen kultur og en helt ny arkitektur blive grundlagt i henholdsvis Palermo, Monreale og Cefalù. Det er blandt andet Palermos mange arabisk-normanniske vartegn, domkirken i Monreale og katedralen i Cefalù, som nu udgør Unescos arabisk-normanniske rute i det nordsicilianske.
Den inkluderende by
Men udover den spændende arkitektur, der er unik i sin integration af både mellemøstlig og normannisk æstetik, var den nævnte periode også præget af forbløffende inklusion: de nye normannerkonger tillod stor religiøs frihed hos Palermos mange udenlandske mindretal, og det er i det lys, at den førnævnte gravsten skal se. Det er en fortid, som Sicilien er umådelig stolt af, og som i de seneste år, i takt med at Sicilien er kommet på manges læber i forbindelse med øens modtagelse af store mængder af bådflygtninge, har kastet lys på øens evne til at inkludere nye, kulturelle strømninger, i stedet for at ekskludere dem. Med titlen som italiensk kulturby 2018 følger der også en stor pose penge på 1 mio euro, som skal skubbe initiativerne i gang; men ifølge det italienske kulturministerium ligger værdien også i, at de byer, som stiller op som kandidater til titlen, får et nyt syn på sig selv og igangsætter projekter, som kommer de lokale til gode, hvad enten byen vinder eller ej. Den interne, kommunale konkurrence stimulerer ifølge Dario Franceschini Italiens byer, og den ekstra mulighed, som titlen som italiensk kulturby 2018 giver Palermo for at tiltrække endnu flere besøgende, skal også ses i lyset af Siciliens øgede pondus som feriedestination. Grundet terrorisme og den usikre tilstand, som mange af de nordafrikanske turistlande er i, vælger mange besøgende i stedet at blive i Sydeuropa, og Sicilien har oplevet et markant boom i besøgende fra hele verden.
På den måde indgår Palermo atter i en tusindårig, gammel cirkel, hvor byen fungerer som port for hele Europa, og udgør et vibrerende centrum for kontinentets Middelhavskultur.
Det kan du opleve i turiståret 2018
I anledning af sin titel som italiensk kulturby 2018 vil Palermo udfolde et varieret program igennem hele året, der involverer de kendte og mindre kendte sider af Siciliens hovedstad. Nogle af begivenhederne er allerede sat på plakaten, og indeholder blandt andet:
Manifesta 12: Denne hollandske ‘nomadefestival’ indenfor kunst og kultur rykker rundt i Europa hvert andet år og har i 2018 besluttet at komme til Palermo for på både kulturel, økonomisk og social vis at udforske byens helt særlige smeltedigel af europæisk, nordafrikansk og mellemøstlig kultur. Den vil gå i dybden med den lokale befolkning og brede sig i Palermos gamle, historiske kvarterer for at forstå byens etniske rødder, der går tusindvis af år tilbage, og give palermitanerne en mulighed for at genopleve deres by igennem kunsten. Manifesta varer fra juni-november 2018. Se mere på http://m12.manifesta.org/
Palermo og Nordsicilien under araberne og normannerne: I forbindelse med sin titel som italiensk kulturby væver Palermo en rute mellem sine vigtigste, historiske bygningsværker, hvor byens katedral, det normanniske kongeslot, slottets kapel og San Cataldo-kirken alle er vigtige højdepunkter i den særlige, æstetiske stil, som blomstrede op for over 1000 år siden. Skønt normannerne havde underlagt sig araberne på øen, var sejrherrerne fra nord stærkt inspirerede af deres æstetik og opførte Palermos smukkeste bygninger med hjælp fra arabiske arkitekter, videnskabsmænd og kunstnere. På San Cataldo-kirken og kirken San Giovanni degli Eremiti ses tydeligt indflydelsen med bygningens 5 skarlagenrøde kupler, som mimer stilarten fra en moské. Udenfor byen vil man desuden kunne følge en nyetableret rute, der forbinder Palermos gamle centrum med Monreale og Cefalù, hvor normannernes bygninger også er en del af verdensarven. Se mere på http://www.unescoarabonormanna.it/
Universitetet og den botaniske have: Mange af Palermos fakulteter ligger i historiske, gamle bygninger, som i anledning af kulturåret vil blive restaureret og åbnet for publikum, deriblandt middelalderkomplekset Palazzo Chiaramonte-Steri fra 1300-tallet, der engang husede den sicilianske inkvisition.
Teater, litteratur og multietnicitet: Palermos nok mest kendte teater, Teatro Massimo – det var blandt andet på teatrets trapper, at Michael Corleones datter blev skudt i Francis Ford Coppolas Godfather Part III fra 1990 – har allerede lanceret et bredt program, med opførelse af Verdis “Nabucco,” Puccinis “Turandot,” og balletten “Adams Passion”. Teatret vil også opføre værker sunget af det multietniske “Arcobaleno” kor, og Palermo gentager for femte gang sin populære Immigrant Literature Festival, der blev grundlagt i 2013 for at understrege Siciliens sympati og respekt for de tusindvis af bådflygtninge, der hvert år ankommer til øen.
