Matera, en lang historie fortalt af klipperne – Af Eleonora Autilio

11 Maggio 2018
Comments off
2.890 Views

Matera, en lang historie fortalt af klipperne
Af Eleonora Autilio
FOTO Arnaldo Taddei

Med sin eventyrlige atmosfære, maleriske perspektiver og surrealistiske scenarier skabt af huse, som blander sig med klipperne, og som fortæller lange historier, der har sine dybe rødder i en fjern fortid, er det ikke overraskende, at Matera er blevet valgt, som europæisk kulturhovedstad i 2019.

Der er meget kultur i Matera, denne lucaniske og betagende by, men den byder også på meget poesi og romantik. Den gamle bydel, der er oplyst af et specielt aftenlys, minder om en smuk julekrybbe, mens den om dagen, når den bliver kysset af solen, afslører al charmen på dette unikke sted, hvor natur og arkitektur smelter sammen og blander sig i en overraskende enhed. Den exceptionelle skueplads for dette mødested og Murges ufremkommelige klipper har været vært for vore forfædre siden forhistorisk tid ved at tilbyde ly og give logi til de første menneskelige bosættelser. Op gennem tiden og gennem de forskellige stadier af byens transformation, er hulerne blevet forvandlet til boliger og i dag fremstår de som fortryllende klynger af beboelige levesteder, udgravet i klippen, og tilbyder mulighed for forskellige indkvarteringsmuligheder fulde af charme.

Unikke sted
De glimt, som præsenteres for de besøgende, er noget, man ikke glemmer. Omkring Gravina er der skiftevis canyons, labyrintiske hypogeioner (gravkamre) og dybe huler af mæandre, som bl.a. vises frem på maleriske klokketårne og bygninger af leddelt struktur, mens der fra tufstenenes skråning viser sig de berømte Sassi klippevægge, som er fordelt på to store distrikter, Sasso Barisano og Sasso Caveoso, blandt hvilke ses Civitas bakker, som er grundstenen af den fuldt udbyggede middelalderlige urbanisering. Sasso Caveosos charme er et sted, hvor tiden synes at stå stille. Borgene rummer karakteristiske boliger i gammel stil, hvor den storslåede kirke San Pietro Caveoso knejser over dem alle, og fra hvilken man kan nyde en enestående udsigt over Gravina, alle husene og hulerne, blandt hvilke hovedvejen, via Bruno Buozzi, snor sig.
Man er derimod nødt til at gå langs med den betagende Gravina i Matera og rejse gennem Madonna delle Virtù for at nå til Sasso Barisano, hvis særlige charme ligger i det dygtige restaureringsarbejde, som har været i stand til at forbedre og bevare Sassis tidløse skønhed samtidig med på skånsom vis at indføre en charmerende moderne karakter. I dag, blandt kvartererne i Sassi, finder man karakteristiske restauranter, livlige cafeer og eksklusive hoteller, hvor komfort og moderne designermøbler samtidig kombineres med den typiske traditionelle atmosfære fra de gamle klippeomgivelser. For at få et usædvanligt helhedsindtryk over Sassi er det ulejligheden værd at besøge Sassi in Miniatura, mens det er et besøg værd at tage på Museo della Civiltà Contadina, når man skal have uddybet de mest interessante aspekter af kulturen i dette distrikt af Basilicata.

”The passion of the Christ” af Mel Gibson
For at udforske denne fantastiske by og lade sig betage af dens intense og unikke atmosfære, skal man bare gå gennem centrums gader og udforske gyder og butikker, som dukker op imellem Sassi. Men for at kende enhver af historiens hemmeligheder og dens vigtigste lokaliteter, kan man vælge at deltage i en af de mange vandreture og guidede ture, der leder én på opdagelse af de mest interessante og skjulte hjørner af den smukke hovedby Lucano. Det er derfor ikke underligt, at den storslåede Sassi af Matera er blevet optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og det er ikke overraskende, at de mest kendte instruktører har valgt Matera og de stenrige omgivelser, som et sted til at filme autentiske, storslåede steder. Blandt de film, som er optaget blandt disse vidunderlige scenarier, er titler som’ The Passion of the Christ’ instrueret af Mel Gibson, ‘Matthæusevangeliet’ af Pier Paolo Pasolini og genindspilningen af ‘Ben Hur’ med Morgan Freeman.

Comments are closed.