#metoo Af Elvira Mormino
Den 20. januar 2018 indtog tusindvis af kvinder gaderne i tre italienske byer, Rom, Milano og Firenze. Lighed, diversitet og forandring, var målet for de italienske kvinder som tilsluttede sig bevægelsen #metoo.
Den 20. januar 2018, mente Danmark det ikke længere var relevant.
Den 20. januar 2017 var der Women’s Marches verden over. De startede i USA som reaktion på valget af Donald Trump til præsident i et forsøg på at sende en klar besked til den nye regering om at kvinders rettigheder er menneskerettigheder.
Et år senere er behovet der stadig. Kvinders rettigheder er på forsiden og dialogen vokser.
I oktober 2017 blev filmproducenten Harvey Weinstein anklaget for seksuelle overgreb og voldtægt af flere kvinder. Kort efter starter #metoo-bevægelsen.
Et længe brugt udtryk som hjælp til voldsofre bliver til alle kvinders vidnesbyrd om voldtægt, seksuelle overgreb og misbrug. En hashtag som symbol på hvor stort problemet er.
Og problemet er omfattende. På bare en måned blev #metoo brugt i over 1,7 milioner posts verden over. Det er på tide at tale, lytte og ændre verden.
Desværre er reaktionerne på #metoo ikke altid positive.
I Danmark er situationen ikke særlig opmuntrende.
Danmark har længe påstået at problemet ikke findes. Ofte, erklærer både mænd og kvinder, at vi har ligestilling, så hvad snakker vi egentlig om?
Men desværre, under det perfekte ydre er der indre revner, og kun langsomt
kommer historierne frem.
I november 2017 kom det første manifest underskrevet af 132 klassiske sangerinder. Derefter kom anklagerne mod Zentropas medstiftere.Lars von Trier er anklaget for sexchikane af sangerinden Björk, og Peter Aalbæk er anklaget for nærmest kroniske sexchikaner.
Hans sag undersøges, men Arbejdstilsynet har ikke stadfæstet anklagerne, og nu er han tilbage på Zentropa.
Det tog 4 måneder før film- og teaterbranchen i Danmark kom frem med deres #timesup manifest, underskrevet af flere end 1100 mænd og kvinder.
I Italien ser det skidt ud.
Efter at skuespiller Asia Argento anklagede Harvey Weinstein for voldtægt, bliver hun angrebet og latterliggjort. Offentligheden anklager hende for at lyve, eller værre endnu, at hun selv var ude om det.
Gruopvækkende og tragiske reaktioner. Hvordan er det dog muligt at reagere med så stor mangel på støtte og empati. Hvad er det for en verden vi lever i?
Den italienske reaktion er desværre ikke den eneste af slagsen.
I stedet for at lytte, har både mænd og kvinder valgt at anklage og latterliggøre.
Brevet i Le Monde d.10. januar 2018 underskrevet af 100 kvindelige kunstnere og intellektuelle, bland andet Catherine Deneuve, er for mig uforståeligt og tragisk at læse.
Ligeså tragisk er Formand for Folketinget Pia Kjærsgaards ord på hendes blog eller forfatter Jens Christian Grøndahls ord om Kim Wall. Hvor er vi dog på vej hen?
