Lombardiet et skatkammer af gode vine Af Carlo Merolli

9 luglio 2018
Comments off
143 Views

Lombardiet et skatkammer af gode vine 
Af Carlo Merolli

Det er ikke det første, der falder én ind, når man tænker på hovedbyen Milano med sin tunge industri, modehuse og lækre butikker, men vin er der masser af, og de bedste dyrkes i den bakkede og bjergrige del af Lombardiet.

Lombardiet? Producerer de vin i Lombardiet? Man tænker på regionens hovedstad Milano, jernindustrien, modehusene, men vin?
Lombardiet, som målt i areal er Italiens fjerdestørste region, og den største hvad indbyggerantallet – her bor dobbelt så mange som i Danmark, og den er et sandt skatkammer af gode vine. Næsten halvdelen af territoriet er fladt land, mens bakke og bjerge tegner sig for den resterende halvdel. Og det er her, vi finder de bedste vine, både de kendte og de mindre kendte.
Men hvis vi nu er landet i Milano og hverken har tid eller lyst til at rejse væk fra dette indkøbsmekka, kan man starte med en Banino: Det er den DOC rødvin, som dyrkes inden for grænserne af Milano kommune og navnlig ved San Colombano al Lambro. Det er en perlende kraftig rødvin, der er en velegnet ledsager til “cotoletta milanese”, den italienske udgave af wienerschnitzel.
Men San Colombano al Lambrio er ikke den eneste mindre kendte vin fra Lombardiet. Navne som Botticino, Cellatica og Capriano del Colle er lige så sjældne gæster på de udenlandske importørers prislister, som de er yndet af de lokale. Det er rødvine af lokale druer som barbera, marzemino, schiava gentile, alle fra Brescia-provinsen.

Heroisk vindyrkning
Higer man efter kraftigere og ‘vigtigere’ vine, skal man starte med Sforzato, en kraftig rødvin, der produceres i Valtellina-området, regionens nordligste vinmarker lige ved grænsen til Schweiz. Sforzato, eller Sfursát på lombardisk dialekt, fremstilles af druen nebbiolo som her kaldes “chiavennasca” fra landsbyen Chiavenna.
Navnet hentyder til den teknik, man også anvender ved fremstilling af Amarone vinene: De modne druer lægges til tørring og presses først, når de har tabt en del væske, og sukkeret har koncentreret sig. Som regel er Sforzato mere tør end Amarone og kan groft sagt minde om et møde mellem Barolo og Amarone.
Valtellina distriktet var kendt for sine gode vine allerede på Leonardo Da Vincis tid og områdets dramatiske landskab, hvor vinstokken dyrkes på terrasser og meget stejle skråninger, har givet navnet til ‘heroisk vindyrkning’.
Stedets vine som Sassella, Inferno, Valgella er værd at lede efter for alle, der kan lide klassiske vine, der kræver – og kan tilbyde – holdbarhed. Ideelle til kød, retter med svampe og de letteste eksemplarer af vinen passer til den lokale bresaola, lufttørret okseinderlår.

Italiens champagne
Lombardiets kontinentale og forholdsvis kolde klima bliver tempereret af søer og vandløb. I Valtellina er det floderne Adda og lidt mere sydpå Po Ticino og søerne Lago Maggiore, Iseo, Como og Gardasøen.
På en vinrejse fra Valtellina med retning sydøst mod netop Gardasøen, der danner grænse til Veneto, møder vi nogle spændende vindistrikter.

Det mindre kendte Valcalepio, som blev anlagt engang i 1950erne med druer fra naboregionen Trentino: merlot og cabernet sauvignon. Det er vine, der byder på fin holdbarhed, tiltalende smag og et fornuftigt prisniveau.
Lige efter træder vi ind i ‘Italiens Champagne’. Nu er der mange steder i Italien, man fremstiller flotte mousserende vine efter champagnemetoden, Metodo Classico, men det er p.t. kun Franciacorta, der har satset navnet og fremstillingsmetoden for slet og ret at identificere sig med mousserende vine.
Navnet stammer fra det latinske Francæ Curtes, nemlig gårde (curtes) der var fritaget (francæ) fra at betale kirkeskat og nøjedes med at levere vinproduktion i stedet. Navnet Franciacorta betyder så slet og ret mousserende vin efter Metodo Classico. Og kun det. De røde og hvide, der fremstilles i området ved brug af nebbiolo barbera merlot og cabernet sauvignon, kaldes for Cortefranca eller Terre di Franciacorta.

Lugana – et moderigtigt distrikt
Vinproduktionen skifter karakter, når vi nærmer os østbredden af Gardasøen. Her dyrkes til dels de samme druer, som vi finder i ValValpolicella: corvina molinara rondinella corvinone som anvendes til produktionen af Bardolino, og dens lyserøde udgave: Chiaretto og til dels lokale druer som groppello, marzemino, sangiovese og barbera, samt merlot og cabernet for produktionen af Garda DOC.
Denominationen omfatter også hvide vine, som regel på basis af Riesling Italico og/eller Riesling Renano. Den sydlige del af Gardasøen inkluderer også en del af det for tiden moderigtige distrikt Lugana, hvor der produceres glimrende hvide af druerne garganega og trebbiano di Lugana.
Den turist, der holder af gastronomien, skulle unde sig en tur til Lombardiets mest sydlige provins Mantova. Der vil man finde fine hvide af chardonnay, pinot bianco, pinot grigio, og de første mørke og saftige eksemplarer af Lambrusco.
Oltrepo’ Pavese betyder ‘den del af Pavia provinsen, der ligger hinsides Po floden’. Det er Italiens reservoir for pinot nero, der for størstedelen sælges til den mousserende vin- og vermouth-industri i naboregionen Piemonte.

‘Ildspyer’ og ‘Judas Blod’
Det er et smukt landskab, som minder noget om Toscanas, god gastronomi og et hav af gode vine, som i millionbyen Milano finder et oplagt afsætningssted. Mange af de vine, der produceres her, er frizzante, altså perlende, både røde af druerne croatina, vespolina og bonarda og hvide af pinot grigio, pinot bianco og chardonnay.
Der findes naturligvis også glimrende røde vine med fantasinavne som Buttafuoco (Ildspyer) og Sangue di Giuda (Judas Blod) og nogle af Italiens bedste pinot nero, men alt i alt er der tale om en volumenorienteret produktion med deraf følgende fornuftige priser. Det gælder også de Oltrepo’ Pavese Metodo Classico, hvis bedste eksemplarer ingen rivaler har i Italien.
Så ja: Der dyrkes og produceres vin i Lombardiet. Vin for enhver smag og pengepung. Og hvis I skulle blive ekstra tørstige, kan I prøve en Pirlo, eller en Acqua pesante (tungt vand). Pirlo er, ud over at være navnet på en af Italiens bedste fodboldspillere og i øvrigt vinproducent, det lombardiske sidestykke til den populære aperitif spritz. I Brescia, hvor både spilleren og drinken stammer fra, er det blot en tør, stille hvidvin med lidt boblevand og en lille skive citron. Aperol eller Campari kan tilsættes, men det er nymodens.
Nemmere går det med Acqua pesante: I en karaffel hældes lige dele hvid Pinot og mousserende tør Oltrepo’ Pavese Metodo Classico. Denne blanding kan serveres stort set til alt, undtagen dessert.

Comments are closed.