Det var aldrig gået uden mor Af Birgit Brunsted

28 Settembre 2018
Comments off
3.523 Views

Det var aldrig gået uden mor
Af Birgit Brunsted

På det ‘lokale’ pizzeria Quattro Fontane Due på Frederiksberg kommer der kunder fra hele byen for at købe pizzaer og umbriske specialiteter. Der langes 5-700 pizzaer over disken hver dag, og den mest efterspurgte er med kartoffel, kogt skinke og rosmarin.

Når man sidder ved at af bordene uden for Quattro Fontane Due på Falkoner Alle og nipper til sin espresso, passerer et stort udsnit af Frederiksbergs borgere forbi. Sidder man der sammen med Carlo Valcelli og Lis Hyllegaard hilser folk, og der udveksles mangt et ciao. De kender tilmed kundernes navne.
Carlo købte Quattro Fontane Due for præcis 25 år siden og føjede derfor ‘due’ til. Med i købet fik han Lis, der var ansat der, og de har nu et tæt partnerskab:
”Vi skændtes meget i starten, for hvem skulle styre? Men nu er vi nærmest som et gammelt ægtepar,” siger Lis med et grin. Hun har nemlig en mand derhjemme, hun er godt tilfreds med.
”Butikken er mit hjertebarn, og Carlo elsker sine pizzaer,” siger hun.
Vi spørger Carlo, hvordan det kan være, at en italiener fra Umbrien valgte Danmark. Carlo fortæller gerne – i det omfang, det er muligt at holde ham fast i stolen, for han er som en gummibold, der hvert øjeblik springer op og er pst væk. Men som bolden kommer han igen.

Måtte sende bud efter mama
”Jeg arbejdede som tjener i Rimini og kendte de folk, der havde restauranten Mama Rosa i København, og så tog jeg til Danmark for at arbejde som tjener dér,” fortæller Carlo. Det kan godt nok være svært for en dansker at begribe, men Carlo har aldrig fortrudt, at han skiftede Umbrien ud med Danmark: ”Jeg er blevet dansk, selv når det gælder fodbold. Mit hjerte siger Danmark,” smiler han.
Lis husker tydeligt, da Carlo ankom: ”Carlo viste intet om at lave mad. Hans første salg var en bolle til fem kr., og han var stolt som en pave.”
Ideen var, at det skulle være et ægte italiensk sted, og så måtte Carlo, den ældste af tre drenge og to piger, sende bud efter mama. ”Min mor kom for at hjælpe tre-fire måneder ad gangen. Så tog hun tilbage til Umbrien i to uger og rejste så til Danmark igen. Det gjorde hun i 15 år,” fortæller han.
Det betyder, at Quattro Fontane Due byder på ægte italienske, især umbriske, specialiteter. ”Vi producerer alt selv, vi køber ikke færdige produkter. Vi har også et bageri. Alle andre varer importerer vi fra Italien,” siger Carlo.

Men pladsen blev hurtigt for trang, så Carlo ville udvide og lave et pizzeria med en forno a legna, en brændeovn. Lis og Carlo ser på hinanden og griner: ”Banken og revisoren sagde, vi var vanvittige og kaldte det en dårlig investering. Men vi troede på det, og den første dag omsatte vi for 7.500 kr.,” siger Carlo.

Politiet elsker Carlo’s pizzaer
Kunderne kommer fra hele byen. Ikke mindst ordensmagten har smag for Carlo’s pizzaer, og så går der 50-70 pizzaer kun til politiet: ”Omkring spisetid om aftenen ligner det nogle gange en politistation, og politibilerne holder uden for. Da min mor så det, blev hun helt bekymret: ‘Hvad har du dog gjort, Carlo?’ spurgte hun.”
Lis’ domæne, delikatesseforretningen, byder på et overvældende udvalg af italienske specialiteter:
”Noget af det mest populære er de hjemmelavede pestoer med trøfler, artiskok, tørrede tomater eller basilikum. Vi sælger 50-60 kg hver dag,” siger hun.
Og der er skinker, pølser, mortadella, porchetta, oliven, oste og hjemmebagt brød. Der er flere slags olivenolier, vin og konserves, og i et køleskab frister italienske desserter og kager. Og så er der færdigretterne: Otte forskellige slags lasagna og 12 forskellige tærter.
Men Carlo er ikke færdig endnu. Han er i fuld sving med at udvide pizzeriet endnu en gang og flytte bageriet ned i kælderen. Og snart åbner han endnu et sted ved Trianglen på Østerbro.

Comments are closed.