Tæt på himlen, er der forfriskning, god mad og vidunderlig natur af Davide Pedrolli

18 Gennaio 2020
Comments off
2.383 Views

Tæt på himlen, er der forfriskning, god mad og vidunderlig natur
af Davide Pedrolli

Refugiet Crucolo er beliggende i Val Campelle 1100 meter over havets overflade, og er den ældste kro i Trentino, der gennem tiderne er blevet administreret af den samme familie, Purins, som siden 1782 med kærlighed og respekt for traditionerne på disse steder holder værtsrollen i hævd.

Familiefirmaet Purin’s forretning har sit navn fra det sted, hvor restauranten Rifugio Crucolo blev bygget og stadig befinder sig: på “toppen” af bjerget i hjertet af Val Campelle, halvvejs mellem Valsugana og Lagorai bjergkæden.
Omgivelserne er domineret af Cima d’Asta i en pragtfuld alpedal, krydset af en række vandløb og beliggende mellem bjergtoppe af porfyr og granit.

Landskabet minder om klassiske bjergmiljøer med græsarealer og græsgange, imponerende nåletræs-skove og sund og ren luft og vand, hvor gæsterne kan nyde områdets dufte og renhed, samt Trentino bjergenes tradition og historie.

På grund af sin strategiske beliggenhed er Crucolo Kro et sted, hvor man stopper op og mødes til en forfriskning og afslapning. En gang fik man, i sommerperioden, ved Crucolo Kro, mælken fra de omkringliggende gårde opsamlet, og heraf man tilberedte smør og Crucolo-ost. Her opdrættede man også de svin, der anvendes til produktion af pålæg, hvilket man stadig gør.

Under Første Verdenskrig blev Crucolo Kro omdannet til en militær post, som nedbrændte og derefter blev genopbygget. Selv om den er blevet udvidet, har den gennem årene opretholdt sin karakteristik af møde- og forlystelsessted, hvor man kan tilbringe nogen tid sammen.

Der er altid tændt op i det store ildsted, og ilden varmer det enkle, venlige, autentiske og rustikke miljø. Ejerne af Crucolo er ydmyge og venlige mennesker, der tilbyder gæsten hvad der er: polenta, grillet kød, pålæg og ost.

Hos Rifugio Crucolo repræsenterer hvert produkt og hver tallerken et resultat af en lang rejse, der har sine rødder i bondekulturen.

Ud over pålæg og oste fra kælderen kan du smage forskellige retter fra Dolomit-køkkenet, lige fra strangolapreti ai canederli, til lucanica, polenta, samt smeltet ost og et udvalg af typiske desserter, herunder må man ikke savne strudel. Denne omfangsrige menu serveres i delte retter, placeret midt på bordet, som det var sædvane i Trentino-familierne, og ledsages af fremragende lokale vine.
For 60 år siden opfandt Giordano Purin – med en utrolig intuition – Parampampoli, som blev et ikon og flagskib for Crucolo Kro, et unikt produkt der er skabt ved at blande kaffe, vin, grappa og sukker, mens ildstedets flamme – kendetegnet ved farven lilla – som symbol på det udsøgte fra Crucolo’s historie og produkter, gør resten, når der tændes for blandingen, der findes i gryden. Kagen med den klassiske glasur afslutter måltidet, der skal deles i et intimt og nært miljø.

Når man har nydt det generøse måltid, er der mulighed for at besøge vingården, der værner om familiens traditioner, og hvor du kan smage og købe typiske produkter fra Trentino-traditionen. Ikke kun vin og naturligvis den velsmagende parampampoli, men også pålæg og oste, hvor Crucolo er omtalt i Guinness Book of Records med den længste salami (72 meter) og den tungeste ost (mere end 450 kilo).

Takket være kærlighed og kundeloyalitet er Crucolo Kro i årenes løb blevet omdannet til en hel virksomhed med alle varerne, altid ledet af familien, og helt dedikeret til produktion af disse traditionelle pølser, oste og likører, men produktionen vokser fortsat år for år og formår at gøre mærket gældende, ikke kun i Italien, men også uden for grænserne.

I juletiden bringer Crucolo’s venner den magiske atmosfære fra kroen ud til julemarkederne i Triveneto og til udlandet. Du kan også finde dem på markederne i Pergine Valsugana og Trento.

Comments are closed.