Lasciamoci ispirare dalle ricette di “Moderne Mamma”

31 Luglio 2020
Comments off
1.971 Views

Lasciamoci ispirare dalle ricette di “Moderne Mamma”
in ricordo dei bei tempi e nell’attesa di poter presto tornare tutti insieme intorno alla stessa tavola!

Lad dig inspirere af opskrifterne fra “Moderne Mamma”
mens vi venter på endelig at kunne samles om et fælles måltid med venner og familie

______________________________________________________________

Salat med grillet peberfrugt
Insalata tricolore

INGREDIENSER (4 personer)
2 store peberfrugter (rød og gul)
1 pose små Galbani Mozzarellakugler
2 ansjoser
1 bakke rucolasalat
40 g friskrevet parmesan
2 spsk olivenolie
Skallen af ½ citron
Et bundt persille
1 fed hvidløg
Balsamico eddike
Salt og peber

TILBEREDNING
Halvér peberfrugterne og læg dem med skindsiden opad på bagepapir eller stanniol. Grill dem i ovnen i cirka 10-15 minutter ved 180º, til skindet er sort. Lad dem afkøle inden skrællen pilles af, og peberfrugterne skæres i tynde strimler. Skyl persillen og hak den fint med ansjoserne og hvid­løget. Fordel blandingen på peberfrugterne og lad det trække i køleskabet i et par timer. Skyl rucolasalaten og lad den tørre. Fordel peberfrugterne med ansjosblandingen over rucolasalaten. Dryp lidt balsamico eddike og olivenolie hen over salaten og kom derefter mozzarellaen på toppen. Høvl dernæst parmesan og lidt revet citronskal over og krydr med salt og peber inden servering.

 

Oksecarpaccio med parmesan og estragon-dressing
Carpaccio di manzo con parmigiano e salsa all’estragone

INGREDIENSER (4 personer)
400 g tyndtskårne (papirtynde) skiver oksefilet (få evt. slagteren til at gøre det for dig)
1 pasteuriseret æggeblomme
2 tsk. dijonsennep
3 tsk. limesaft
3-4 spsk. olivenolie
1 skalotteløg
1 bundt frisk estragon

TILBEREDNING
Fordel oksefiletskiverne smukt på fire tallerkner, og giv dem lidt salt og peber. Rør æggeblommen med dijonsennep, pisk limesaft i, og kom til sidst olivenolie i lidt efter lidt. Hak skalotteløget og estragonen fint, vend det i dressingen, og smag til med salt og peber.
Fordel dressingen over kødet med en ske, og pynt med rucolasalat og tynde flager frisk parmesan, og servér med godt italiensk brød til.

 

Is med mandler og chokolade
Cassata cioccolata e mandorle

INGREDIENSER (4 personer)
250 g Galbani Ricotta
2,5 dl piskefløde
100 g sukker
60 g mandler
60 g mørk chokolade
250 g jordbær til pynt
Chokoladespåner til pynt
Citronmelisse til pynt
Evt. 1 lille glas kirsebærsauce

TILBEREDNING
Tørrist mandlerne på en pande, og lad dem køle af. Imens gøres ismassen klar. Kom ricottaen i en skål, tilsæt sukker, og rør det godt sammen, til det får en cremet konsistens. Pisk fløden til blødt skum. Hak chokolade og de afkølede mandler groft, og rør dem i ricottacremen. Rør forsigtigt flødeskummet i cremen til en ensartet masse. Beklæd en skål med køkkenfilm, og hæld ismassen i. Stil skålen i fryseren i min. 4 timer. Ved servering skal isen tages ud af fryseren ca. 20 minutter før. Pynt med halve jordbær, citronmelisse samt chokoladespåner og servér eventuelt med en lun kirsebærsauce til.
Tip: Prøv at variere indholdet ved at tilsætte andre typer ristede nødder, marcipan eller kandiseret frugt.

Comments are closed.