Det usynlige Rom Af Giulia Longo

6 Agosto 2022
Comments off
1.115 Views

Det usynlige Rom
Interview med Jesper Storgaard Jensen

Af Giulia Longo
Foto Jesper Storgaard Jensen

I starten af april 2022 udkom en ny bog om Rom på det danske forlag Svane & Bilgrav. Dog ikke så meget en bog om Rom og byens tusindårige skønhed under alles øjne, men en slags reportage om, hvad der ikke umiddelbart kan ses, hvis man ikke oplever byen ”indefra”, dvs. som en romer.
Bogens titel er derfor lidt bevidst provokerende: ”Det usynlige Rom”. En spændende bog, der forlaget selv betegnede som ”et nøgternt blik bag de kulisser, som turisterne forveksler med det virkelige Rom”.
Forfatteren bag bogen er Jesper Storgaard Jensen, freelance journalist bosiddende i Italiens hovedstad siden 2007. I forbindelse med bogens formål har Jesper interviewet forfattere, filmfolk, hjemløse, folk fra den sociale sektor og ganske almindelige borgere.
“Magt”, “penge” og “indflydelse” er de tre nøgleord, som forfatter angiver som grundlæggende for at forstå den komplekse italienske virkelighed, og Rom i særdeleshed.
Bogens styrke er faktisk Jespers egne observationer og personlige oplevelser, som til sidst tegner et kærligt, men også kritisk og realistisk – nogen gang håbløst – portræt af “den evige stad”.
Vi har læst bogen grundigt og så har vi stillet tre spørgsmål til forfatteren i sin “synlige” version, under sin turné i Danmark i maj måned for at præsentere bogen om sit “usynlige Rom”.

“Det usynlige Rom”: hvorfor valgte du denne titel til din bog? Må du fortælle lidt om bogens tilblivelse (hvornår fik du idéen, hvor lang tid tog det for at få den færdig osv.)?
Ideen til bogen kom vel nærmest som en slags indre impuls. Jeg følger mange sider på FB, der har med Italien og Rom at gøre. Her er det interessant at observere, hvad ganske almindelige danskere skriver om den by, jeg nu har boet i næsten 25 år. På et tidspunkt gik det op for mig, at deres observationer – fx ”Rom, verdens smukkeste by” – slet ikke svarede overens med det billede jeg selv havde af Rom. Det var på et tidspunkt, hvor Raggi (Femstjernebevægelsen) var borgmester, og hvor Rom var i en virkelig dårlig fatning – græsset voksede vildt i parkerne (den lokale presse talte om ”Roms jungle”), vejene var fulde af huller, affaldet flød i gaderne og mågerne åd sig fede i det samme affald (New York Times skrev ”Rom har verdens største måger”). Samtidig havde Raggi problemer med ”upassende adfærd” (sager om korruption) blandt nogle af sine nærmeste medarbejdere.

Denne følelse af uoverensstemmelse – mellem turisternes oplevelse af Rom og min egen oplevelse – blev bekræftet i en bog af den romerske journalist Daniela Amenta, som jeg på et tidspunkt stødte på. Hun skriver bl.a.: ”Der eksisterer en gigantisk uoverensstemmelse mellem den romerske virkelighed og den måde, Rom bliver beskrevet på i medierne”.
Det blev klart for mig, at der manglede en bog om Rom, som beskriver byen på en nøgtern, uromantisk og ærlig måde, uden skelen til de sædvanlige floskler om ”bella Roma”. En bog, der ikke satte sig for at ”sælge Rom” til tilrejsende turister.
I dag, mere end nogensinde før – i denne æra af fake news – har vi behov for sandhed. Så ”Det usynlige Rom” er min egen personlige sandhed om Rom.

”Det usynlige Rom” er således ikke en bog om Rom som ”brand”. Det er ikke en bog, der anstrenger sig for at gøre reklame for Rom. Det eneste, bogen gør reklame for, er det som jeg betragter som sandheden. Det er en sandhed som vil møde kritik hos mange der elsker Rom. Men sådan er det som bekendt ofte med sandheder.

Hertil vil jeg tilføje, at jeg med tiden er blevet lettere allergisk overfor den romantiserede beskrivelse af både Rom og Italien. Der findes et virkelighedens Rom og Italien, og så findes der det ”overfladiske” Rom og Italien som turisterne stifter bekendtskab med. De to virkeligheder er vidt forskellige. Jeg kender dem begge, mens de fleste turister kun kender Rom og Italien som et ”brand”.

Alt i alt har bogen været undervejs i tre år. Fra det øjeblik jeg fandt et forlag, begyndte projektet i stigende grad at tage form. Når man har et forlag, sidder man ikke længere og skriver kun for sig selv. Man begynder derimod at skrive for sine fremtidige læsere, hvilket betyder, at man pludselig får mere ”benzin på skrivemotoren”.

Mange danskere forestiller sig Rom som den evige stad med postkort-hjørner, hvor de fleste kun kender de mest turistiske steder. Din tilgang er helt anderledes: skyldes det, at du har boet i Rom i mere end tyve år? Er det på dén måde, at du kunne se det usynlige ved Rom?
Jeg ser Rom på en anden måde end turisterne, fordi jeg ”er romer i Rom”. Jeg ser italiensk TV, jeg taler med italienske venner og bekendte, og så læser jeg italienske aviser og magasiner. Og jeg læser især de ”rigtige” aviser (ja, det lyder snobbet, men sådan er det!), dvs. Il Fatto Quotidiano, Domani, TPI, la Repubblica osv., altså aviser der har en kritisk tilgang til den italienske dagligdag og virkelighed. Det er uhyre vigtigt i et land som Italien – hvor alt synes at handle om penge, magt og indflydelse – at have en kritisk tilgang til det samfund, man er den del af. Det havde Pasolini også. Han beskæftigede sig også, som vi ved, med det moderne samfunds svøber og dårskab – penge, magt og indflydelse. Og det gør mange andre journalister – især dem på venstrefløjen – også i dag. Den romantiske og sødsuppeagtige tilgang til beskrivelsen af dagens Italien interesserer mig ikke, da den ikke er i overensstemmelse med den italienske virkelighed som jeg oplever. Jeg er klar over, at det naturligvis er den romantiserede udgave af Italien ”der sælger”, men i dette øjeblik interesserer den mig kun delvist. Jeg interesserer mig især for den rå virkelighed, der langt hen ad vejen er gjort af daglige magtkampe og en higen efter økonomisk magt og indflydelser på flere forskellige planer.

Bogen er også rig på billeder, du selv har taget og valgt blandt flere og flere. Du har en stor passion for fotografi og derfor giver det endnu mere mening… i disse tider hvor alt skal være “instagrammable” for at vises på nettet, hvad synes du om fotografi som kunst?
Ja, bogen indeholder mange fotos, og faktisk blev jeg overrasket over, hvor mange fotos, der er blevet plads til. Jeg er glad for at denne bog er anderledes, på alle måder: to spalter i stedet for en, ingen romersk pladderromantik, ingen fotos af turistattraktioner og pastaretter men derimod fotos af den romerske virkelighed – hjemløse, de evindelige orange net som Roms kommune har sat op i stor stil gennem de senere år i stedet for at reparere steder, der er gået i stykker på gader og fortove, byens forfald, mange fotos i sort-hvid, hvilket giver bogen lige nøjagtigt det neorealistiske præg, som jeg har efterstræbt i mine fotos.
Jeg har været heldig, for forlæggeren havde forstået mine intentioner fra første færd. På samme måde havde også den person, der stod for bogens grafiske opsætning, forstået mine hensigter med de fotos jeg har taget. Tekst og fotos kommer således til at gå hånd i hånd, for således at skabe et helhedsindtryk.


MERE OM BOGENS FORFATTER:

Jesper Storgaard Jensen er uddannet cand.ling.merc. i italiensk. Han har boet i Rom siden 1997 og arbejdet på Den Danske Ambassade i perioden 1997-2008. Siden 2008 har han arbejdet som freelance journalist og skriver for både en række danske og udenlandske medier om Rom og Italien. Jesper har udgivet flere guidebøger om Rom, bl.a. ”Spis i Rom” (2019). Søg efter “Det usynlige Italien” på nettet og Facebook for at få mere infos- og opdateringer.

Comments are closed.