Sindet er en kropsfunktion, der regulerer balancen mellem krop og omgivelser. Fordi dette foregår i en konstant strøm, er sindet aldrig statisk; det bliver ved med at tilpasse sig og udvikle sig, så det er altid flygtigt. Dette er meget værdifuldt set ud fra et evolutionsmæssigt synspunkt, for det er det, der gør det muligt for mennesket at lære, opfinde, planlægge og overveje, men det lader også til at have en betydelig følelsesmæssig omkostning.
En undersøgelse fra 2010 har ved hjælp af en app målt hjerneaktiviteten hos 5000 forsøgspersoner på tilfældige tidspunkter af dagen. Resultatet er blevet offentliggjort i Science og viser, at ca. 47% af tiden havde folk tankerne et andet sted end der, hvor de befandt sig. Desuden fortalte forsøgspersonerne, at uanset tankernes karakter følte de sig mindre lykkelige, når sindet vandrede, end når de var helt til stede i nuet. Et eksempel: Når vi holder op med at tænke på det, vi er beskæftiget med, bliver det i stedet tidligere indtryk, der optager tankerne, og så skifter fokus fra det, det drejer sig om, til det følelsesmæssige engagement. Det forhold, vi har til tiden, afhænger netop af til vor mentale tilstedeværelse i øjeblikket, og hvorvidt vi er bevidste om ”her og nu”. Mennesket er den eneste art, der er i stand til at tilbringe en god del af sin tid fjernt fra det, der sker rent fysisk, fordybet i tanker om noget, der er sket i fortiden, eller noget, der måske vil ske i fremtiden. Det betyder, at mange af vore valg bliver til i underbevidstheden gennem automatiske tankeprocesser. Fænomener som globalisering og modernisering har skabt et samfund i konstant forandring, og det gør folk mere trætte og stressede, fordi de skal planlægge og administrere stadig flere aktiviteter. Men hvad kan man så gøre for at standse denne strøm og give sit eget liv en mere bevidst retning? Det er nu videnskabeligt bevist, at der er fordele ved at lægge sin opmærksomhed og bevidsthed i det, man beskæftiger sig med. ”Hvis vi, i stedet for at gøre som vi plejer, bliver opmærksomme på hvert eneste øjeblik i vort liv, vil vores oplevelse af det øjeblik blive mere betydningsfuldt end hvis vi blot lod vore oplevelser være et konstant flow uden mental opmærksomme,” skriver Shinzen Young i sin nye bog The Science of Enlightenment. ”Hvis vi kunne koncentrere os helt om de følelser, der fremkalder en eller anden oplevelse,” hævder eksperten, ”i stedet for at fortabe os i tanken om oplevelsen, så ville vi aldrig have det svært.” Det hjælper med sikkerhed at være klar i hovedet: Det ved man takket være meditation. Hvis vi mediterer et par minutter om dagen, hævder han, kan vi leve dobbelt så længe; og hvis man gør det regelmæssigt, øger det faktisk koncentrationen og medfører en øget produktivitet. Det er nok at koncentrere sig om sit åndedræt: at sætte sig på en plan flade og koncentrere sig om sine vejrtrækninger. Vort samfund synes at blive mere bevidst: Visionen om et langt, sundt liv breder sig. Det er ’in’ at spise sundere, lave fysisk træning, åndedrætsøvelser og meditation for at bremse aldringsprocesserne og forebygge eller lindre kroniske sygdomme. Der er også nationale projekter i gang: Danmark har valgt at omlægge sit landbrug til at være udelukkende økologisk og bæredygtigt, og Europakommissionen har udviklet E.u.r.o.p.e., der har indført transcendental meditation i skolerne for at forebygge vold blandt unge. Det er skridt i den rigtige retning. Det er valg, som er i tråd med visionerne hos den amerikanske pioner Jon Kabat-Zinn, der mener, at bevidstheden ”først og fremmest er et spørgsmål om opmærksomhed og klarhed.
