Forelskede sig i danske snedkermøbler Af Birgit Brunsted

29 Giugno 2019
Comments off
563 Views

Forelskede sig i danske snedkermøbler
Af Birgit Brunsted

Italienske Giovanni Acerbis skulle ikke være snedker som hans farfar og far. Men han faldt for designet og kvaliteten i de danske snedkermøbler og blev uddannet i Danmark. Nu producerer han selv smukt forarbejdede møbler og interiører, der tydeligt viser en skandinavisk indflydelse, men som alligevel er helt hans egne.

Der står ”Håndværkeriet” over døren. Mere dansk kan det næppe blive – men tag ikke fejl. Bag døren, der fører ind til et snedkerværksted i Hvidovre, huserer den italienske snedker Giovanni Acerbis sammen med to danske kolleger.
Giovanni Acerbis kommer fra en familie, hvor både oldefar, farfar og far driver en snedkervirksomhed i Bergamo i Norditalien. Giovanni hjalp til med praktiske gøremål i faderens snedkerværksted, da han var dreng – men snedker, det skulle han ikke være.
I stedet tog han en bachelor i etnologi, tog ud at rejse og besluttede sig for at tage sin master i Danmark. Men etnologi var alligevel ikke sagen: ”Jeg havde set rigtig meget af den danske tradition med snedkermøbler og blev helt forelsket,” siger Giovanni Acerbis. Og manden, der altid havde hævdet, at hans fremtid ikke lå i snedkerprofessionen, overvejede nu om han mon ikke skulle vælge snedkervejen.
Giovanni Acerbis søgte ind på Københavns Tekniske Skole, som den hed dengang. Men for at blive optaget krævede det, at han talte dansk. Så han måtte på sprogskole, hvor han begyndte et intensivt forløb for at lære dansk.

Svendestykke gav bronzemedalje
Grundforløbet på skolen var på otte måneder, og derefter skulle han finde en praktik. Det var så heldigt, at han kunne tage en del af praktikken hos sin far, der fik sig et godt grin over, at sønnen nu ville være snedker.
Giovanni Acerbis’ svendestykke er et vitrineskab i eg, som indbragte ham en bronzemedalje og et håndtryk af Dronning Margrethe ved medaljeoverrækkelsen på Københavns Rådhus. ”Med et svendestykke giver man det bedste man har,” siger han. Men også Trapholt Kunstmuseum fik øje på det smukke vitrineskab, som museet viste i selskab med et maleri af Michael Kvium.
Giovanni Acerbis har nu været selvstændig i halvandet år og fik for otte måneder siden datteren Lara med sin danske kæreste.
Når man ser Giovanni Acerbis’ møbler, er det svært ikke også at tænke design: ”Men jeg ville aldrig kalde mig selv designer, selv om jeg har det æstetiske med, og der er visse ligheder,” siger han meget bestemt.

Foretrækker asketræ
Hvad er vigtigste for dig, når du producerer et møbel?
”Holdbarhed, samlinger og overfladebehandling,” lyder det prompte, ”du kan have et spisebord, og efter to dage er der rødvinspletter på det, som bliver suget ned i træet, hvis det ikke er behandlet.”
Giovanni Acerbis behandler møblerne med linolie og nogle gange sæbespåner i en tyk opløsning. ”De grinede af mig i Italien og spurgte, om møblerne var snavsede,’ fortæller han og tilføjer, at man også kan bruge lak, ”men det synes jeg ikke, passer til nutidens stil. Det er træets farve, der skal ses.”
Hvilken træsort fortrækker du at arbejde i?
”Ask med de bløde, lyse farvenuancer. Asketræ reagerer stabilt med maskinerne, også når man saver på tværs. Og så er der duften,” siger han.

X-stolen
Giovanni Acerbis’ hjemmeside viser en lang række eksempler på hans smukke og udsøgt forarbejdede møbler. Den skandinaviske indflydelse er tydelig, og alligevel er han helt sin egen. Som for eksempel X-stolen, der er en hel skulptur i sig selv.
”Det er nu ikke så ofte, jeg laver den slags møbler, selv om jeg solgte et par stykker på en udstilling i Stockholm. Det er mere garderobeskabe og køkkener, skabe og bordplader,” siger han.
Giovanni Acerbis viser mig et billede af et køkken, der er meget langt fra de laboratorieagtige, hvide køkkener, boligmagasinerne er fyldt med. Det er udført i valnøddetræ, og man ser de smukke årer, der løber i det mørke træ.

Men han producerer også mindre ting som smykkeskrin og skåle: ”Jeg kan lide at lave unikke ting, som de hånddrejede skåle. Jeg måtte lære mig selv at dreje, og der gik mange, mange stykker træ til,” smiler han.
Giovanni Acerbis kan leve af sin virksomhed: ”Jeg får de fleste bestillinger gennem netværk – kunder, der anbefaler mig til deres venner, etc. Og da Era Ora skulle have et bord i deres vinkælder, og nye vinduer i deres fredede hus, hvor der gælder særlige begrænsninger, spurgte de mig. Jeg arbejdede der nemlig i syv år som tjener for at tjene til studierne,” fortæller han.
Det er også vigtigt at være fleksibel: ”En mand på Fyn havde set en kommode på min hjemmeside, men ønskede en skuffe mere, og der var også nogle andre småting. Så vi adapterede den i et samarbejde efter hans ønsker.”

Italienske hjem mere bombastiske
Er der forskel på, hvordan italienske og danske møbelsnedkere anses?
”Ja, i Danmark er der en stolthed, som man ikke oplever i Italien. Dér er det som at være maler eller murer, men her er det mere anerkendt, og jeg tror, at det hele startede med samarbejdet mellem møbelsnedkere og designere, som Hans Wegener, der oprindeligt var en utroligt dygtig møbelsnedker og derefter gik på Kunsthåndværkerskolen. Det viser en respekt for begge fag, når man både er designer og møbelsnedker,” siger Giovanni Acerbis, der understreger, at der selvfølgelig ikke er noget i vejen med at være murer eller maler.
Hvordan ser der ud i moderne italienske hjem?
”Der er ikke så meget træ som i Danmark, men mange forskellige materialer som plast, glas, metal, mange farver, og køkkenet er lakeret. Det er mere bombastisk,” siger Giovanni Acerbis.

Møbelsnedker Giovanni Acerbis

Comments are closed.