EN SKJULT DAL

20 Giugno 2016
1.524 Views

Gardasøen har været et populært rejsemål for danskere i mange år. Men få kender området få kilometer inde på vestbredden i provinsen Brescia. Og vinene her er friske, rustikke og let drikkelige

Af Carlo Merolli

fulvio vivenzi Manerba del Garda - san giorgioTuristen, der holder ferie ved Gardasøen, bliver som regel ved strandbyerne og de fleste danskere kender navne som Lazise, Malcesine, Bardolino, Sirmione, Saló, Riva. Østbredden af søen med sine sandstrande og Valpolicella og Verona som “baggård” er også ret kendt. Helt anderledes forholder det sig med vestbredden og dog, ganske få kilometer

indland fra Saló ligger et land, der kun venter på at blive opdaget. Hvis man vil bruge lidt tid på det, vil man blive belønnet med en verden af skøn natur, rolige landsbyer, lækker gastronomiske specialiteter og

gode vine. Vi befinder os på Gardasøens vest bred i provinsen Brescia. Landsbyerne hedder: Manerba, Moniga, Padenghe, Polpenazze, Puegnago, Soprazzocco di Gavardo, San Felice Benaco og Soiano. Med ord: Valténesi.

fulvio vivenzi - padenghe sul garda - il castello e il lagoValtenesi
Navnet skulle gerne stamme fra… Athen. Invandrere/flygtninge fra Athen
bosatte sig i distriktet, som blev kendt som “
Vallis Atheniensis“, ateniensernes dal.
Også andre byer i området skylder den græske hovedstad deres navn: Manerba fra “
Atene Minerva” og landsbyen Portese fra “Portus Atheniensis.

fulvio vivenzi - padenghe sul garda - i vignetiLndskabet og vinene

Det er milde bakker, der kommer os i møde, og pga. klimaet og pga nærheden til Brescia, Gardasøen og Milano er området spækket med gamle residenser, villaer og moderne bygninger til privat beboelse. 

Klimaet er ret mildt, noget fugtigt og den konstante brise fra Gardasøen
skaber et landskab præget af oliven, cypresser, citronlunde og mandeltræer.

Der dyrkes en del grøntsager, der finder gunstige forhold i jordbunden:

den består overalt af moræne, med sand og lyse sten i nærheden af søen – mens den inde i landet er mørkere og mere rød pga. af jernindholdet i jorden.

fulvio vivenzi Manerba del Garda - la roccaDruerne og vinene

Distriktet har opnået DOC status midt i december 2011. Ryet af de vine, der fremstilles her, er hverken af en Barolo eller en Brunello størrelse, men min fornemmlese er, at uden “lokale” druer som groppello, rebo, marzemino og kombinationerne deraf, ville Italien miste nogle af de facetter, hvorved enhver vinnyder altid finder sin foretrukne vin.

Vinmarkerne ligger mellem 150 og 350 meter over havets overflade, de fleste omkring de 200 meter. De dækker kun ca. 700 hektar af hele Valtenesi; resten er olivenlunde og kornmarker.


fulvio vivenzi - padenghe sul garda - il castello
Gropello
Groppello er distriktets hoveddrue. Navnet stammer fra “gropo”, knude, og henviser til druens kompakte klase. Groppello kræver megen sol, god ventilation og løs jordbund med mange sten. Det er de vilkår, planten finder i Valtenesi, og det er også det eneste sted, hvor Groppello produceres solo. Ellers finder vi den i blanding med marzemino, barbera, sangiovese og rebo.

fulvio vivenzi - padenghe sul garda -La ValtenesiRebo
Blå drue, krydsning mellem merlot og teroldego. Navnet stammer fra professor Rebo Rigotti fra Landbrugshøjskolen i San Michele der, som den første, udviklede druen i 1948.
Rebo finder vi hovedsageligt i Trentino, men druen har fundet god grobund i Valtenesi og er nu dalens næstvigtigste drue og vin, efter Groppello.


Marzemino

Kendt fra Veneto og Trentino. Det er den trentinske udgave som, i lighed med Rebo, vokser godt i Valtenesi  og bidrager med fylde, farve og varme. I de seneste år har man prøvet med rene marzemino vine med en vis kommerciel succes”.

 

Andre druer
fulvio vivenzi - Gardone Riviera
I Valtenesi dyrkes: barbera, sangiovese, en del cabernet sauvignon og noget merlot. Blandt de grønne druer findes chardonnay, riesling italico og riesling renano.
På mange måder kan man sige, at i Valtenesi mødes nord og syd: Varme vine med en let, nærmest æterisk karakter. Sydens sol og de nærliggende Alpers kølighed: det hele tempereret af Gardasøens positive indflydelse på områdets afgrøder.
Mange har draget sammenligninger mellem mineraliteten i visse Ciró,
med visse Negroamaro og den apuliske Nero di Troia.
“Gastronomiske vine” er let drikkelige vine som forener en forholdsvis lav alkoholstyrke med en tiltalende saftighed: et behageligt omend rustikt snit, som de lokale producenter har nydt og bevaret gennem tidernes foranderlige modeluner, og som nu igen vækker vinelskernes interesse.

Azienda Agricola Averoldi,  http://www.averoldi.it/
Azienda Agricola Cascina Belmonte 
http://www.cascinabelmonte.it/
Azienda Agricola Franzosi 
http://www.cantinefranzosi.com/EN/storia.html
Azienda Agricola Le Gaíne 
http://www.legaine.it/
Azienda Agricola Leali di Montacuto 
http://www.vinoleali.eu/
Azienda Agricola Trevisiani 
http://www.trevisanionline.it/
Azienda Agricola La Básia 
http://www.labasia.it/
Oste fra
Caseificio Sociale Valsabbino, 
www.caseificiovalsabbino.it
Charcuteri fra svineslagteren:
Flavio Calabria
http://www.michelemarziani.org/appuntidiviaggio/articolo.asp?articolo=196

CARLO MEROLLI

Carlo Merolli, f. 1949, er født i Italien. Han var oprindelig flådeofficer, men begyndte så at læse dansk ved universitetet i Rom. Studierne førte ham til Danmark, hvor han efter diverse jobs fulgte sin naturlige inklination og begyndte at sælge sit lands vine til danskerne. Det siges, at Carlo ene mand, er den, der har gjort mest for at få danskerne til at sætte pris på italiensk vin.

Fra 1996 har han styret sin vinhandel fra Virum og har gennem mange år haft en fast og loyal kundekreds, hvor nu tredje generation er begyndt at købe hos ham.

Carlo Merolli udsender sine underholdende og velskrevne Vinhandlerbreve på nettet, hvor han kommer vidt omkring i det italienske univers.

Vinen er Carlo Merollis lidenskab. Men han har én til: Fodbold. Den dyrker han i B 93, hvor han spiller sammen med andre old boys, alle gamle venner. Il Pontes læsere kan glæde sig: For fremtiden vil Carlo Merolli skrive om vin i Il Ponte.

bb

Leave A Comment