Min hollandske kollega var chokeret, da Oscar Farinetti fra madkoncernen og madkonceptet Eataly gav det uventede svar i overskriften på anklagen om, at priserne i Eataly-butikkerne ofte ligger et stykke over supermarkedets.
”God mad skal være endnu dyrere. Kun på den måde kan vi sikre både dyrevelfærd og bæredygtige produktionsmetoder. Når det er dyrere, køber du mindre og sørger automatisk for at spilde mindre. Og først og fremmest smager det bedre”, fortsatte den lille trinde mand fra Piemonte.
Modsat den ligeledes multinationale koncerne Slow Food, som i dag ofte antager karakter af en slags religiøst korstog, er Oscar Farinetti først og fremmest forretningsmand.
”Hvis vi ikke laver overskud, så lukker vi”.
Til gengæld giver Eataly de små og traditionelle producenter af kvalitetsprodukter en mulighed for at blive distribueret ikke bare i lokalområdet, men i nu over 30 butikker verden over samt online.
I de italienske storbyer stortrives den romantiske ide om private køkkenhaver, 0-km produkter, flere små butikker og overskud til at handle på solidariske og biologiske lokale markeder. Men det har de fleste moderne by-italienere i virkeligheden heller ikke tid til.
Med Eataly i toppen, den ligeledes ultrakommercielle supermarkedskæde NaturaSi, der alene i Milano provins har 19 butikker, og såmænd også med de almindelige supermarkeders fornemmelse for orbrugernes krav om kvalitet og gastronomisk nysgerrighed, har krævende moderne forbrugere alligevel gode kår i de italienske storbyer.
Og i de mindre byer og på landet i Italien?
Ja, der klarer de sig stadig uden Oscar Farinetti.
Dér er de heldigvis aldrig helt faldet i fælden med den effektive industrialiserede madkultur.