Alt hvad jeg har arbejdet med i min karriere er vokset ud af en tosproget, tokulturel opvækst, siger Thomas Harder, der har en italiensk mor og en dansk far. Til oktober udkommer den italienske udgave af hans fascinerende biografi om en dansker, der blev katolsk præst og partisan i Italien under den tyske besættelse
“Min bror og jeg voksede op i et hjem, hvor man talte både dansk og italiensk. Mine forældre talte deres eget modersmål, men forstod hinanden, og min bror og jeg talte dansk sammen,” fortæller forfatteren og oversætteren, Thomas Harder. Hans italienske mor, forfatteren Maria Giacobbe, er født på Sardinien, og hans danske far var forfatteren Uffe Harder. De boede i Danmark, men med masser af kontakt med Italien, moderen sørgede for italienske Anders And blade og børnebøger, og de tilbragte ferier hos familien på Sardinien. ”Anders And bladene og bøgerne gav os et italiensk skriftsprog og et bredere sprog end det, vi talte hjemme, og en kontakt med italiensk kultur og samfund ud over familiens,” siger Thomas Harder, hvis senere karriere lægger sig smukt i forlængelse af opvæksten. Han har skrevet en lang række bøger, overvejende om italiensk kultur i alle dens afskygninger og det frugtbare kulturmøde mellem Italien og Danmark og har oversat italiensk litteratur til dansk.
Eventyrlig historie
Oversætterne Lene Ewald Hesel og Thomas Harder.
Thomas Harders næste udgivelse er en italiensk oversættelse af hans biografi fra 2005 om en helt usædvanlig dansker, Arndt Lauritzen (1915-1978), der var katolsk præst og partisan i Italien under Anden Verdenskrig. Italienerne kaldte ham ”Paolo Il Danese’, danskeren der konverterede til katolicismen lige efter studentereksamen og, som på de 63 år, der var tilmålt ham, formåede at virke som munk, officer, katolsk præst, partisan, familiefader, forretningsmand og efterretningsagent.
Arndt Lauritzen blev katolsk præsteviet i Rom i 1942 og blev senere huslærer for sønnen af Markis Antonio Meli Lupi af Soragna og dennes danske hustru Elsa Fischer, der boede i Vigatto, i nærheden af Parma. Lauritzen var uofficiel hjælpepræst i den lokale kirke. Men i 1943 forlod han sit almindelige liv og sluttede sig til de lokale partisaner, der kæmpede en blodig kamp mod tyskerne og de italienske fascister. Thomas Harder fortæller, at krigen gjorde det umuligt for den tidligere partisan at fortsætte sin præstegerning. Han havde slået for mange mennesker ihjel, til at kunne fungere som præst, hvorimod de andre partisaner kunne gå hjem og fortsætte deres liv som bønder, bagere eller lærere osv. Lauritzen blev kort efter befrielsen gift med en partisankammerat, Rosita, som han fik tre børn med.
Italienerne husker il Danese
Det var et brev fra Rosita Parmiggiani Lauritzen til Erik Heimann Olsen, redaktør for bladet ”Frihedskampen”, der i sin tid bragte Thomas Harder på sporet af den herhjemme næsten ukendte historie om Arndt Lauritzen. Hans biografi udkom i 2005 og er netop oversat til italiensk. Sidste år, var Thomas Harder i Vigatto for at præsentere den italienske udgave i forbindelse med den italienske befrielsesdag den 25. april: ”Folk dér husker stadig Paolo il Danese, og nogle af dem havde kendt ham. Det var gribende og fascinerende at være på stedet, hvor det var foregået, omgivet af mennesker, hvis historie, det også var,” fortæller Thomas Harder, ”det at være blandt mennesker, for hvem hans og de andre partisaners historie er en del af den menneskelige ballast, de bærer på var noget helt andet end bare at sidde i København og skrive om det. . Det gjorde et stort indtryk på mig,” fortæller Thomas Harder.
Vi mangler en national sprogstrategi
Sproget er Thomas Harders værktøj, han arbejder med det til daglig, han er tosproget og har senere lært flere sprog. Så hvordan forholder han sig til, at der bliver skåret voldsomt ned på sprogundervisningen på danske gymnasier og universiteter? ”Det er en uhyrlig tanke, at sprog forsvinder i vort lille land. Vi burde have en national sprogstrategi, så vi kunne lære de vigtige og relevante sprog, også dem, der bliver vigtige i fremtiden, på et kvalificeret niveau. Man ved, at det skaber velvilje og kontakt, hvis man prøver at komme folk i møde ved at kende deres sprog.” Næsten alle danskere taler engelsk, kunne man indvende, men Thomas Harder siger: ”Der hersker en mærkværdig dansk forestilling om, at globalisering er lig dansk plus engelsk. Men de fleste mennesker i verden har hverken engelsk eller dansk som modersmål.” Thomas Harder arbejder som freelance tolk i Europa-Parlamentet, og det er hans erfaring, at vi ikke er så gode til engelsk, som vi tror, og at vi i vigtige og officielle sammenhænge, burde overlade det til eksperterne: ”Det ville være langt bedre at simultantolke, når visse offentlige personer står og taler på engelsk og tror, at de har kontakt med hele salen. For det første er de måske ikke så gode til engelsk, som de selv synes, og det er tilhørerne måske heller ikke, og så bliver der lagt endnu et lag af forhindringer ind. Men ofte skulle de meget hellere tale deres eget sprog og overlade til de professionelle sprogfolk – tolkene – at få meningen frem.” For der er stor forskel på, hvad man kan sige på sit modersmål og på et andet sprog. Man kan ikke være sikker på, at vittigheder bliver forstået som vittigheder, og at ironi bliver forstået som ironi: ”tolke og oversættere skal også have en kvalificeret mening om, hvad modtageren kan forstå, og her er man ude af det rent sproglige og ovre i kulturforståelse,” siger Thomas Harder.
Den romantiske idé om
Italien Vi lever i en tid, hvor danskerne længe har haft en hed kærlighedsaffære med alt, hvad der er italiensk, især den mere romantiske forestilling om Italien. Hvad mener du om den? ”Danskernes holdning til Italien er i alt for mange tilfælde en vedvarende og temmelig trættende og romantisk idé om, hvordan Italien og Italienere er, og hvor man glemmer, at de fleste italienere er folk, der står op om morgenen og går hen på et kontor eller en fabrik og passer deres arbejde. Det er ejendommeligt,” siger Thomas Harder. ”Men der er også en selvopfattelse i Italien, hvor man måske dyrker et gammeldags, romantisk billede af italienerne, fordi det sælger til turister. Det har også at gøre med, hvordan nogle brancher præsenterer deres land, fordi det er nemmere at tale ind i en forforståelse om, hvordan deres land er end at rette op på den.” ”Italien har masser af højteknologiske produkter, og det er italienske entreprenører, der bygger metroen, lige som i sin tid Storebæltsbroen. Danske supermarkeder er fyldt med italienske fødevarer, der ekspor teres til hele verden. Det burde ikke være svært for os at have en anden forståelse af Italien.” siger Thomas Harder.
Thomas Harders biografi: Paolo il Danese – Den danske partisan, Samlerens Forlag i 2005. Revideret udgave Den Danske Partisan – historien om Paolo il Danese, Informations Forlag 2009. Paolo il Danese – Un prete partigiano, oversat af Annagrazia Calabrese, 346 s., ill. med kort, fotografier og vignetter. Forlaget Mattioli, 24 Euro. Udkommer 6. oktober 2016.
