”Jeg har altid troet at opera var en planet, hvor muserne arbejder sammen, klapper og fejrer alle kunstarter” Franco Zeffirelli
For lidt over 400 år siden, i Firenze, opstod operaen. Operaen er et møde mellem teater og musik, mellem to genrer, to verdner, der sammen skaber noget nyt, supplerer hinanden, lidt som kærlighed. Ligesom med kærlighed, har genren sine gode og sine dårlige stunder. Men ligesom med kærlighed, handler det om at vokse, udvikle sig og lære af verden. For opera har en fremtid!
Det handler om mere end bare raslen af minder. Operaen fortsætter og vokser. Og det har Danmark forstået. Kunst er ikke kun skønhed og underholdning. Kunst er søgen, provokation og eksperimenter. Kunst undersøger mennesket og samfundet. Nogle gange lykkes det, andre ikke. Nogle gange kommer drømmen, nogle gange raseriet. Det er kunstens rolle. Kunst handler ikke om at understrege status quo, men om at ryste, på både godt og ondt. Det er en rolle som det danske kulturliv har taget til sig, også med hensyn til opera. Genren er ikke bare en gentagelse af klassikere, tværtimod, kan opera genskrives og genopfindes. I Danmark har operaelskere, kunstnere såvel som publikum, valgt at udforske den moderne opera. Ny verden, ny opera. På scener over hele Danmark, udfordres genren ved hjælp af stilmøder, tematiske revolutioner og meget mere. Ved starten af året, chokerede Knud Romer med sin samfundspolitiske monolog som Frosch, i starten af Flagermusens tredje akt (Aarhus Symfoniorkester). Buhet og kritiseret, fik den improviserede monolog megen omtale i pressen. Men hvorfor den store vrede? Det er normal praksis, at tilpasse librettoen til samtiden. Mange, blandt de forargede, mente at denne slags provokation overhovedet ikke hørte til. Hvorfor? For satirisk? For anderledes end den oprindelige? Men er det ikke genopfindelse og provokation som hjælper genren i sin udvikling? Misforstå mig ikke; ikke alle provokationer bærer frugt. Nogle bliver bare en del af nyhedsstrømmen, mens andre bliver til kunst. Personligt, mener jeg, at begge skal respekteres, da begge skaber debat, og dermed udvikling.
Men udviklingen stopper ikke her Nye operaer skrives og sættes op hvert år i Danmark. Klassiske operaer, men også operaer som opstår af et møde mellem genrer samt børneoperaer. Og det virker! Både publikum og anmeldere er vilde med dem. Blandt de mange eksempler, vil jeg lige nævne Babel, komponeret af Steingrimur Rohloff og præsenteret af Athelas Sinfonietta; og Leaves, komponeret af Efterklang og Karsten Fundal, og præsenteret af Copenhagen Opera Festival og Sort/Hvid; begge nomineret til en Reumert som Årets Opera. Operaen vokser. Og interessen for opera vokser. Festivaler, koncerter og teatre åbner dørene til genren, i alle dens afskygninger, klassisk og moderne. Det er mig en glæde at være med i denne genrens kulturelle revolution; en genre som mange troede for længst var forældet.
Kom med ind og se opera!
